Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Transportorganisation har kåret årets transportkommune

Torsdag 10. oktober 2019 kl: 12:30
Share  


Af: Redaktionen

Vejen Kommune kan kalde sig Årets Transportkommune i Danmark 2019. Vejen modtog kåringen på onsdag i denne uge, da transportorganisationen ITD holdt medlemsmøde i Middelfart. Med kåringen af Årets Transportkommune fremhæver ITD de kommuner, der gør en ekstra indsats for at sikre en god og smidig vejgodstransport lokalt og dermed er med til at skabe vækst og velstand i hele landet

ITD vil gerne fejre de kommuner, der gør en ekstra indsats for at skabe gode lokale rammer for vejgodstrafikken. Derfor har organisationen fået gennemført en undersøgelsen af kommunernes indsats for vejgodstransporten. På baggrund af undersøgelsen, der er foretaget af analysebureauet og konsulentvirksomheden IRIS Group, kan Vejen Kommune kalde sig Årets Transportkommune i Danmark og i Region Syddanmark. 


- Vi er rigtig glade for at kunne kåre Vejen som Året Transportkommune. Lastbilerne udgør en vigtig livsnerve for vores samfund og er med til at skabe vækst og velstand i hele landet. Derfor er det vigtigt, at kommunerne tænker vejgodstransporten ind i deres trafikplanlægning, da det sikrer bedre mobilitet og en højere trafiksikkerhed. Og det gør man virkelig i Vejen Kommune, der scorer højt på alle parametre i vores måling og derfor fremstår som en meget transportvenlig kommune, siger ITD’s formand, Christian Sørensen Madsen, der driver virksomhed i Skodborg lige syd for Kongeåen - men som ligger i Vejen Kommune.


Vejen Kommune scorede blandt andet højt i undersøgelsen, fordi den har gjort en ekstra indsats for at skabe gode forhold og faciliteter for den tunge transport på det lokale vejnet. Blandt andet har Vejen gjort plads til modulvogntog på udvalgte strækninger og skabt gode parkeringsfaciliteter for chauffører. Samtidig er der gjort en særlig indsats for at skabe gode og sikre tilkørselsforhold til kommunens erhvervsområder. Vejen Kommune udmærker sig også ved at indtænke den tunge transport i planlægningen af den samlede mobilitetsplanlægning i kommunen.


- Vi har gennem mange år aktivt prioriteret at skabe gode forhold for vejgodstransporten i Vejen, fordi ordentlige tilkørselsforhold for lastbiler er vigtigt for hele erhvervsudviklingen i kommunen. Derfor er jeg også særlig glad for, at prisen blandt andet blev givet for de store investeringer, vi har gjort for at forbedre til- og afkørselsforhold til motorvej E20, som er livsnerven for meget af erhvervslivet i kommunen, siger Egon Fræhr (V), der er borgmester i Vejen Kommune.


Kåringen af Årets Transportkommune er baseret på en undersøgelse, som er gennemført af analysebureauet IRIS Group, der trækker på både statistiske data fra offentlige myndigheder og institutioner samt en spørgeskemaundersøgelse, som er udsendt til kommunerne.   


Undersøgelsen vurderer blandt andet investeringer i det lokale vejnet, lokale faciliteter til for eksempel lastbilparkering, grønne tiltag på transportområdet, politiske initiativer af og for regulering af vejgodstransporten samt udlicitering og udbud af transportopgaver.



ITD håber, at man ved at fejre de kommuner, der gør en ekstra indsats for vejgodstransporten, kan motivere og inspirere andre kommuner til at prioritere gode vilkår for vejgodstransporten lokalt, for stærke og sikre rammevilkår for lastbilerne lokalt er fundamentet for vækst og velstand både lokalt og nationalt.     


- Ved at udvikle og prioritere vejgodstrafikken kan landets kommuner få forløst de mobilitets- og velfærdsfordele, der er ved en velfungerende vejtrafik. Vi håber derfor på, at en kommune som Vejen kan inspirere andre kommuner til at sætte gode vilkår for vejgodstransporten på dagsordenen ude i lokalområderne. Det skaber både bedre trafiksikkerhed og mere vækst, siger ITD’s formand Christian Sørensen Madsen.


- For selv om en del kommuner gør en god indsats for vores erhverv, så er der generelt stadig noget at arbejde med. Blandt andet har de fleste kommuner ikke tilstrækkeligt med rastepladser og faciliteter, så vi håber, at målingen kan være med til at sikre en fremdrift i kommunernes prioritering af vilkår for vejgodstransporten, siger han.


Interesserede kan se den samlede rapport og tabel her:


Årets Transportkommune: Landsvinder og regionsvindere

:

Region Syddanmark
Vejen Kommune (landsvinder)

Region Midtjylland 
Horsens Kommune

Region Nordjylland
Thisted Kommune

Region Hovedstaden
Høje-Taastrup

Region Sjælland
Roskilde
 

Om undersøgelsen bag kåringen af Årets Transportkommune

Rangeringen af kommunerne på vejgodstransportområdet er foretaget af analysebureauet og konsulentvirksomheden IRIS Group og er baseret på statistisk data indsamlet fra offentlige myndigheder og institutioner samt en spørgeskemaundersøgelse, der er udsendt til kommunerne

Undersøgelsen består af fire områder: 
  1. Investeringer i det lokale vejnet
  2. Faciliteter og Kapacitet - herunder parkering, rastepladser, veje til modulvogntog, grønne tiltag, regulering af parkering og adgang til erhvervsområder
  3. Udlicitering og udbud 
  4. Regler, regulering og politik.

Der er indsamlet statistisk data fra landets kommuner, og 66 ud af landets 98 kommuner har besvaret spørgeskemaundersøgelsen helt eller delvist.










Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Stop lovændring om urimelige bødetakster for fejl på køretøjer
- Ny færge sejler med flere passagerer
- Landbruget bør bidrage til betaling af vejskader
- Landdistrikternes organisation ønsker penge til småveje
- Storebæltstrafikken faldt og steg
- Blæsten går frit - eller næsten - over Storebæltsbroen
- Bilister lukker busser inde ved stoppestederne
- Randers-vognmand har fået ny sværlasttrailer
- Hybridfærge bliver mere miljøvenlig
- Kranen kan løfte mere eller mindre
- Politiet har opmærksomheden rettet mod uopmærksomhed
- Vognmand i Vindinge har fået en kold kasse

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst