Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Bluetooth-enhed blokerer for håndholdt mobilbrug under kørsel

Fredag 4. oktober 2019 kl: 14:05
Share  


Af: Redaktionen

Forsikringsselskabet Tryg tilbyder i første omgang erhvervskunder en lille enhed - Tryg Mobil - som kan blokere for håndholdt mobilbrug under kørsel. En lille enhed, der placeres i forruden på køretøjet, kommunikerer via bluetooth med en app, som føreren downloader på sin mobiltelefon. Når bilen er i bevægelse, bliver mobilens skærm automatisk blokeret, så den ikke kan bruges håndholdt

Telefonen kan stadig benyttes til håndfri betjening. Enheden blokerer eksempelvis ikke for stemmestyring, for ind- og udgående opkald eller navigation, som blot skal indstilles, inden man begynder at køre. Når bilen har stået stille i nogle sekunder, frigives skærmen igen.   


Hvis føreren af køretøjet alligevel benytter mobilen håndholdt ved at omgå blokeringen, registreres det på enheden via en backend-server. Blokeringen kan for eksempel omgås ved en bevidst handling, hvor føreren slår bluetooth fra. Men det kan også være en mere ubevidst handling, hvor føreren af ren og skær vane trykker på telefonens home-knap for at aktivere skærmen.
 

De registrerede data omregnes til en score på mellem 1 og 10, hvor 10 er det bedste. Scoren beregnes ud fra en algoritme, der tager udgangspunkt i de forskellige forseelser. Hvis føreren slår bluetooth fra, slukker eller sletter appen, vil der blive sendt en notifikation til ham/hende, og det vil have en effekt på førerens samlede score.
 

På app'en har føreren adgang til en personlig oversigt, som viser scoren. I virksomheder har ledelsen desuden adgang til et website, hvor der findes en oversigt over alle medarbejdere, der kører med Tryg Mobil. Her kan lederen se, om medarbejderne bruger Tryg Mobil-systemet og hvor ofte de omgår blokeringen samt scoren for hver enkelt medarbejder. På den måde har lederen mulighed for at påvirke og motivere sine medarbejdere til at reducere brugen af håndholdt mobiltelefoni under kørslen. Det kan for eksempel ske ved, at lederen opmuntrer medarbejderne til at dyste mod hinanden om, hvem der er bedst til at holde fingrene fra mobiltelefonen. I app'en kan den enkelte medarbejder hele tiden se sin egen score og placering i forhold til virksomhedens andre brugere.
 

Tryg Mobil fungerer både på Android og iOS. Enheden har ingen GPS, og der opsamles derfor ikke data på, hvor føreren af bilen befinder sig, ligesom lederen heller ikke kan se, hvem medarbejderen ringer eller skriver til fra sin mobiltelefon.
 

Tryg Mobil er blevet til i et samarbejde med SafeDrivePod International B.V., der har udviklet produktet. Den hollandske producent samarbejder med en lang række virksomheder i udlandet, heriblandt Rentokil, Heineken, Volkswagen Financial Services AG, ALD Automotive og G4S i Holland. Der er cirka 110.000 køretøjer på verdensplan, som har installeret en SafeDrivePod.
 

Om lovgivningen vedrørende mobiltelefoni og kørsel:
  • I december 2018 besluttede Folketinget at skærpe af straffen for brugen af håndholdt mobiltelefon under kørsel. Skærpelsen indebærer, at det fra den 10. september 2019 koster såvel 1500 kroner i bøde som et klip i kørekortet, plus 500 kroner til Offerfonden, hvis man benytter håndholdt mobil under kørslen. Samtidigt er forbuddet blevet udvidet til at omfatte håndholdt teleudstyr og andre kommunikationsapparater, herunder navigation, tablets og smarture.




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Stop lovændring om urimelige bødetakster for fejl på køretøjer
- Ny færge sejler med flere passagerer
- Landbruget bør bidrage til betaling af vejskader
- Landdistrikternes organisation ønsker penge til småveje
- Storebæltstrafikken faldt og steg
- Blæsten går frit - eller næsten - over Storebæltsbroen
- Bilister lukker busser inde ved stoppestederne
- Randers-vognmand har fået ny sværlasttrailer
- Hybridfærge bliver mere miljøvenlig
- Kranen kan løfte mere eller mindre
- Politiet har opmærksomheden rettet mod uopmærksomhed
- Vognmand i Vindinge har fået en kold kasse

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst