Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Fjernbus-selskab tilføjer flere forbindelser gennem nyt salgssamarbejde

Fredag 20. september 2019 kl: 12:49
Af: Redaktionen

FlixBus har indgået et salgssamarbejde med Thinggaard Express, der kører på en fjernbusrute mellem Aalborg og Esbjerg. Salgssamarbejdet åbner for 27 nye rejsemuligheder via FlixBus’ netværk

For første gang har FlixBus i Danmark indgået et salgssamarbejde med et selskab, som opererer en fjernbuslinie. Det drejer sig om et samarbejde med nordjyske Thinggaard Express, der kører rute 980 fra Aalborg til Esbjerg via Binderup, Viborg, Karup, Herning, Grindsted og Esbjerg Lufthavn. Driften af rute 980 udføres af Thinggaard Express i henhold til virksomhedens aftale med X-bus om at køre denne rute. Ifølge fjernbuslovgivningen er det muligt for private busoperatører at betjene passagerer mellem stoppesteder beliggende med mindre end 75 km's afstand, hvis der indgås aftale herom med områdets pågældende trafikselskab.


Passagererne kan med samarbejdet mellem FlixBus og Thinggaard Express købe deres billet gennem FlixBus’ app eller hjemmeside, hvor der er adgang til FlixBus’ store mobilitetsplatform. Ruten er koblet sammen med resten af FlixBus’ netværk, og man kan således købe billet, som gælder videre til FlixBus destinationer i både Danmark og Europa.
 

- Vi er glade for at have indgået dette samarbejde, som giver passagererne endnu flere muligheder i vores stadigt voksende netværk, siger Lotte Rystedt, der er presseansvarlig hos FlixBus Danmark.


Passagerer til ruten, der betjenes af Thinggaard Express, skal stige på en bus med Thinggaard Express logo samt et FlixBus-skilt, hvorpå samarbejdet kommunikeres. I Herning holder Thinggaard Express ved busterminalen ved banegården i Herning, mens de grønne FlixBusser holder på Godsbanevej på den anden side af sporene mod syd.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rejsende i Nordjylland kan tage cykel gratis med i busser og tog
- DSB solgte flere pendlerkort i første kvartal
- Kong Frederik X indvier Hovedstadens nye Metrostationer
- Analyse af vigespor på Svendborgbanen sender idéen ud på et sidespor
- Busproducent skal levere 354 busser til Rom
- Aarhus Letbane fejrer fem år med den fulde strækning
- Bilhandler er endt i skifteretten
- Region Syddanmark stopper med at købe nye benzin- og dieselbiler ved udgangen af året
- Tysk koncern skal opgradere S-banen til førerløs togdrift
- To virksomheder kan byde på støttesystemer
- Flere vælger at rejse med bus, tog og letbane i Region Midt
- Nordjyske busser og tog kørte med flere passagerer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst