Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Højteknologisk brandbil skal øge sikkerheden ved lastbilbrande på Storebæltsbroen

Torsdag 19. september 2019 kl: 11:46
Share  


Af: Redaktionen

Højteknologisk brandbil skal øge sikkerheden ved lastbilbrande på Storebæltsbroen
(Billedet er af en allerede leveret bil af samme type)

Den nye specialdesignede brandbil til Storebæltsbroen er langt mere effektiv, når det gælder om at tøjle og slukke lastbilbrande. Det nye slukningskøretøj, der ventes leveret i løbet af næste år, kan bogstaveligt talt gribe opgaven an fra en ny vinkel, da den bliver udstyret med en 14 meter lang arm


Højteknologisk brandbil skal øge sikkerheden ved lastbilbrande på Storebæltsbroen
(Billedet er af en allerede leveret bil af samme type)
Efter flere episoder med lastbilbrande - senest i juli - har Sund & Bælt, der driver Storebæltsbroen, investeret i en specialsprøjte til slukningsarbejdet. Den skal være med til at højne sikkerheden for trafikanterne, der bruger broen. Det nye slukningskøretøj er udstyret med en 14 meter lang bom, så den med en fjernstyret vandkanon kan sprøjte vand ind fra broens yderside og nå ellers svært tilgængelige og kritiske steder.


- En lastbilbrand er en kompliceret størrelse at håndtere på en bro. Dels er det en stopklods for trafikken, som ikke kan ledes en anden vej. Men det handler i høj grad også om at beskytte hængebroens kabler mod brandskader, så vi sikrer, at bæreevnen ikke bliver påvirket, siger Kim Agersø Nielsen, der er teknisk chef i Sund & Bælt med ansvar for konstruktioner og anlæg.


- Med en brændende lastbil i nødsporet er det svært at komme til med almindeligt brandslukningsudstyr. Den nye sprøjte er bygget til formålet og kan bekæmpe ilden udefra. Den kan dermed sænke temperaturen meget hurtigere, så broens hovedkabler ikke tager skade, siger han videre.


Ikke en hyldevare
Når Storebæltsnroens nuværende brandbil triller endeligt i garagen, er det efter over 20 års tjeneste. Det nye slukningskøretøj har foruden den bevægelige bom med vandkanon plads til tre gange så meget vand som sin forgænger, et højteknologisk skumanlæg, der gør den drøj i brug, og desuden har den mulighed for at bjerge biler og mindre varevogne væk. Den kombination af værktøjer samlet i én sprøjte er ikke helt almindelig.


- Det er noget, vi glæder os meget til. Den giver os nogle andre muligheder og værktøjer til brandbekæmpelse og oprydning. Sammensætningen af elementer gør, at vi får et væsentligt bedre værktøj, som også kan medvirke til at genetablere fremkommeligheden på broen hurtigere, siger Michael Djervad, der er beredskabschef hos Slagelse Brand og Redning, der sammen med Sund & Bælt har taget beslutningen om den nye brandsprøjte.


En del af et større beredskab
Sund & Bælt vurderer jævnligt beredskabet og har blandt andet på baggrund af danske og internationale erfaringer med lastbilbrande øget indsatsen med brandsikring. Siden foråret er der arbejdet på at sikre cirka 1.200 meter hovedkabel med brandhæmmende maling og isolerende brandtæpper, der kan skåne stålet mod varmen fra en eventuel brand.


- Det er et område, vi jævnligt kigger på. Lastbilbrande er ikke mere sandsynlige på en bro en andre steder, men konsekvenserne er bare større her. Så det er et sted, hvor det giver rigtig god mening at brandsikre, siger Kim Agersø Nielsen.


Den nye specialsprøjte er bestilt og forventes leveret i efteråret næste år.


Fakta om den nye brandbil:
  • Specialsprøjten er udstyret med en 14 meter lang bom, der kan drejes i en vilkårlig retning
  • Yderst på bommen er der en fjernstyret vandkanon
  • Brandfolkene kan følge vandkanonens arbejde via et almindeligt og et termisk kamera
  • Der er plads til 6.000 liter vand
  • CAF - Compressed Air Foram system, der blander skumvæske i vandet og giver en større slukningseffekt
  • Bjergningsbom til køretøjer under 3.500 kg
  • Brandbilen indgår i beredskabet for Storebæltsforbindelsen, som sker i samarbejde med blandt andet Slagelse Brand og Redning
  • Slagelse Brand og Redning leaser køretøjet af Kommune Leasing




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Stop lovændring om urimelige bødetakster for fejl på køretøjer
- Ny færge sejler med flere passagerer
- Landbruget bør bidrage til betaling af vejskader
- Landdistrikternes organisation ønsker penge til småveje
- Storebæltstrafikken faldt og steg
- Blæsten går frit - eller næsten - over Storebæltsbroen
- Bilister lukker busser inde ved stoppestederne
- Randers-vognmand har fået ny sværlasttrailer
- Hybridfærge bliver mere miljøvenlig
- Kranen kan løfte mere eller mindre
- Politiet har opmærksomheden rettet mod uopmærksomhed
- Vognmand i Vindinge har fået en kold kasse

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst