Bornholmslinjen er klar med næste års fartplan
Onsdag 18. september 2019 kl: 10:50
Af: RedaktionenBornholmslinjen, som drives af rederiet Molslinjen A/S, der fornyligt blev præsenteret for en bod på 101.291,10 kroner på grund af kundernes utilfredshed, er klar med fartplan og priser for 2020. Rederiet fremhæver, at det er en fartplan med flere afgange og med mange billetter til 99 kroner
Bornholmslinjen har været omkring Transport- og Boligministeriet for at få godkendt fartplanen for 2020 for alle tre ruter fra og til Bornholm. Fartplan indeholder 152 flere afgange end foreskrevet i kontrakten mellem rederiet og Transport- og Boligministeriet.
- 2020 er skudår og det sætter en ekstra dag ind i kalenderen i februar, og så sejler Max ekstra afgange både forår og efterår, hvor vi forventer øget lyst til at besøge Bornholm, siger Bornholmslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.
Med den nye fartplan vil Bornholmslinjen også tilbyde mange billetter til 99 kroner i både lavsæson og i mellemsæson.
- Vi kan konstatere, at de dynamiske priser virker som forventet. Der kommer en del flere gæster til Bornholm, fordi vi kan flytte efterspørgsel til hverdage, og bornholmerne har i gennemsnit rejst billigere end andre fordi Bornholmerne ofte rejser modsat de store rejsedage. Vi er desuden glade for at kunne tilbyde meget billige ture til og fra Bornholm i vintersæsonen. Det vil understøtte de gode kræfter, som vil holde Bornholm åbent hele året, siger Jesper Skovgaard.
Døren til den nye fartplan åbnes for bookinger i løbet af formiddagen torsdag 19. september. Når fartplanen er tilgængelig, vil der stadig være manuelt arbejde med at få opdateret fragt-erhvervets faste pladser på især Rønne-Køge ruten, så der vil gå nogle timer, før bookingen af fragt er mulig, oplyser Bornholmslinjen.
Fartplanen vil også afsløre, at afgangene til Sassnitz fortsætter hele året, og så vil især campisterne og campingpladserne finde godt nyt i fartplanen, som indeholder betydeligt billigere billetter til campisterne omkring weekenderne på Rønne-Køge ruten.
Interesserede kan læse mere om den nævnte bod her:
Molslinjen får bod for kunders utilfredshed
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Hollandsk lastbilproducent får ny topchef
- Geopolitisk krise kræver grøn brint til industrien og grønne brændstoffer til skibe, fly og forsvar
- Fire-akslet maskintrailer med udtræk får hjemsted på Vestsjælland
- Tættere samarbejde skal afbøde trafikale udfordringer ved vejarbejdet på Motorvej E45
- Første del af tunnel mellem Danmark og Tyskland er på vej mod havbunden
- Transport- og logistikvirksomhed i Herning øgede sin omsætning
- Dansk rederi køber tidligere dansk færge af svensk rederi
- Politiet beslaglagde 22.400 ulovlige puff-bars ved grænsen
- Rutesimulator viser vej til opladning af lastbiler
- Elektrisk trækker kører flere betonleverancer ind i en mere bæredygtig fremtid
- Et eksempel på, hvad der er muligt
- Rederi-koncern fik et bedre første kvartal
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)

.jpg)


