Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Landtransportbranchen er skuffet over nye overhalingsforbud for lastbiler

Mandag 16. september 2019 kl: 15:01
Af: Redaktionen

Vejdirektoratet og Transport- og Boligministeriet er ifølge en række organisationer op landtransportområdet kørt uden om den arbejdsgruppe, som i flere år har arbejdet sammen om overhalingsforbud for lastbiler. - Vi er end ikke blevet orienteret på forhånd, lyder det fra flere transportorganisationer, herunder Dansk Erhverv, DI Transport, DTL, ITD og SLD som reaktion på, at Vejdirektoratet i de kommende uger vilføje flere to-sporede motorvejsstrækninger til de eksisterende 230 kilometer med overhalingsforbud for lastbiler

Vejdirektoratet har meldt ud, at der kommer yderligere 270 kilometer til med overhalingsforbud for lastbiler.


En række landtransportorganisationer har en klar forventning om at blive inddraget, når sådanne beslutninger træffes. Ikke mindst fordi branchen i en følgegruppe under Vejdirektoratet i flere år har siddet sammen for at finde smidige og realistiske løsninger, der giver plads til alle trafikanter, herunder også lastbiler, lyder det fra medlemmerne af følgegruppen.
 

Vejdirektoratets følgegruppe tæller 3F, Dansk PersonTransport, DI Transport, DTL, FDM, FDL, Færdselsstyrelsen, ITD, Rigspolitiet og Vejdirektoratet. Gruppen har løbende holdt øje med erfaringerne med de nuværende overhalingsforbud.
 

Erfaringerne og statistikkerne viser tydeligt, at ”myldretiden”, som i dag er defineret til at være klokken 6-9 og 15-18 på hverdagene, ikke nødvendigvis er helt den samme alle steder og på alle hverdage i ugen, hvilket man bør finde en løsning på.
 

Følgegruppen fremfører, at ingen af de undersøgelser, der indtil nu er foretaget, peger på, at en fordobling af strækningerne med overhalingsforbud løser trængselsudfordringerne på motorvejsnettet - tværtimod risikerer for lange strækninger at skabe kolonnekørsel, der i værste fald gør problemet endnu større, mener brancheorganisationerne.
 

Indgrebet kommer også på et tidspunkt, hvor branchen er presset af både mangel på chauffører og mangel på rastepladser, hvor de kan holde pause. Når vi ved, at forslaget ikke kommer til at gavne trafikafviklingen i nævneværdig grad, er vi meget skeptiske over for forslaget, der endnu engang vil nedsætte produktiviteten og fleksibiliteten i transportbranchen.
 

Inden Vejdirektoratet går i gang med at bruge midler på at sætte nye skilte med overhalingsforbud op på flere motorvejsstrækninger anbefaler branchen derfor, at følgegruppen indkaldes til et møde.  
 




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sand og grus bliver en flaskehals for byggeri og anlæg
- Grisetransport brød i brand og spærrede motorvej i Sønderjylland
- Kapitalforvalter fra USA har godt fem procent af aktierne i dansk transportkoncern
- Lastbil kørte med skader på fordæk
- Ældre kvinde blev påkørt af en lastbil på P-plads
- Første uge i november byder på trafikale gener på vej til havnen i Aarhus
- Letvægtstrailer har tipkasse i Hardox-stål
- Post-koncern kan mærke manglende brevpost
- Politiet kan tjekke pauser
- Norsk minister var med til at indvie ladeanlæg hos norsk mejeriselskab
- Politiet pågreb et par palletyve
- Politi og toldere fandt 5.600 ulovlige puff-bars i varebil

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst