Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Vejdirektoratet slukker for lyset på vejene og sparer på energien

Mandag 16. september 2019 kl: 12:01
Share  


Af: Redaktionen

Vejdirektoratet ændrer som et forsøg belysningen på vejene. Det vil skære ned på energiforbruget i et omfang, der svarer forbruget i omkring 400 parcelhuse

I den kommende tid ændrer Vejdirektoratet som forsøg belysningen på vejene. Forsøget vil give besparelser på energiforbruget og vil derfor gavne klimaet og modvirke lysforurening. 


- Vi har i Vejdirektoratet hele tiden fokus på, hvordan vi tager hensyn til klimaet i vores løbende drift af statsvejnettet, og i den forbindelse har vi også kigget på den energi, vi bruger på belysningen af vejene, siger afdelingsleder Michael Aakjer Nielsen fra Vejdirektoratet. 


- Her er det lykkedes os at identificere nogle tiltag, der giver en markant energibesparelse, og dem sætter vi nu i værk, siger han videre.


Konkret drejer det sig om følgende tiltag:  
  • Slukning af lyset på de store vejvisningstavler på motorvejene. Siden februar sidste år har Vejdirektoratet på forsøgsbasis slukket lyset på motorvejsportalerne ved Aarhus og på Fyn. Erfaringerne har vist, at det ikke påvirkede trafiksikkerheden eller afviklingen af trafikken. Det skyldes, at moderne bilers lygter er væsentligt bedre end tidligere, samt at mange bilister bruger navigationssystem. Derfor bliver lyset nu slukket på størsteparten af de tilbageværende motorvejstavler. Det vil bringe Danmark på linje med nabolandene Sverige, Norge, England og Tyskland, hvor man som udgangspunkt ikke anvender portalbelysning. Samtidig nedbringer det lysforureningen af nattehimlen
  • Reduktion af belysningen på indfaldsvejene til København. Belysningen på indfaldsvejene i Hovedstadsområdet blev for en stor dels vedkommende etableret for mange år siden, og dens effekt er på visse strækninger yderst begrænset. Vejdirektoratet vil derfor i løbet af efteråret reducere en del af belysningen på motorvejene i det Storkøbenhavnske område
 
Tilsammen vil de ovennævnte tiltag skære energiforbruget ned med 1.850 MWh om året, hvilket altså svarer til energiforbruget fra godt 400 parcelhuse. Derudover betyder det mindre energiforbrug også, at Vejdirektoratet opnår en årlig besparelse på ca. 3,5 millioner kroner.  
 

- Det er klart, at det også har en betydning, at vi kan spare penge på at nedsætte energiforbruget fra belysningen af vores veje, siger Michael Aakjer Nielsen og fortsætter:


- Som statslig myndighed har vi et ansvar for at sikre, at vi hele tiden bruger skattepengene så fornuftigt som muligt. Men det klimamæssige aspekt ved besparelserne i energiforbruget har også vejet meget tungt.


Vejdirektoratet er derudover begyndt at skifte til LED-lamper på statsvejnettet. Udskiftning sker løbende over de kommende år.  

 
Slukning af motorvejsbelysningen og belysningen på de store vejvisningstavler sker i første omgang som et ét-årigt forsøg, hvor eksterne samarbejdspartnere indgår og bistår med evaluering. På baggrund af forsøget afgøres, om slukningen skal gøres permanent. I forsøgsperioden vil alle belysningsanlæg blive stående, så de kan tændes, hvis der opstår utilsigtede virkninger, eller evalueringen viser, at belysningen bør genetableres.




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Stop lovændring om urimelige bødetakster for fejl på køretøjer
- Ny færge sejler med flere passagerer
- Landbruget bør bidrage til betaling af vejskader
- Landdistrikternes organisation ønsker penge til småveje
- Storebæltstrafikken faldt og steg
- Blæsten går frit - eller næsten - over Storebæltsbroen
- Bilister lukker busser inde ved stoppestederne
- Randers-vognmand har fået ny sværlasttrailer
- Hybridfærge bliver mere miljøvenlig
- Kranen kan løfte mere eller mindre
- Politiet har opmærksomheden rettet mod uopmærksomhed
- Vognmand i Vindinge har fået en kold kasse

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst