Hybrid-færge sætter sejl
Torsdag 15. august 2019 kl: 11:29
Af: Redaktionen
Scandlines har underskrevet en aftale med Norsepower Oy Ltd, der er en cleantech- og ingeniørvirksomhed samt pioner inden for vindkraftteknologi, om installation af rotorsejl på hybridfærgen Copenhagen. Ved at investere i teknologien, der udnytter vinden til fremdrift, reducerer Scandlines færgens forbrug af flydende brændstof og dermed CO2-udledningen
Færgen Copenhagen, som betjener Scandlines’ rute fra Gedser til Rostock i Tyskland, er blandt verdens største hybridfærger, der kombinerer traditionel dieseldrift med elektrisk batteridrift. Siden 2013 har Scandlines investeret over 2,3 milliarder kroner i at bygge og ombygge konventionelle færger til hybridfærger. Ved at installere et rotorsejl kan rederiet reducere hybridfærgens CO2-udledning yderligere.
Norsepowers rotorsejlløsning er en moderniseret udgave af Flettner-rotoren, der er en roterende cylinder, som ved hjælp af “Magnus-effekten” bidrager til at drive skibet fremad. Rotorsejlet er den første maritime vindteknologi, der har vist sig at være konkurrencedygtig på kommercielle vilkår. Når rotorsejlet er i brug, kan motorkraften reduceres, hvilket nedsætter CO2- og partikeludledningen.
Scandlines peger på, at ruten mellem Gedser og Rostock ligger næsten vinkelret på den fremherskende vind fra vest, og det giver rederiet gunstige forhold til at bruge rotorsejl.
Forberedelserne til ombygningen vil begynde i november 2019, mens installationen af selve rotorsejlet er planlagt til andet kvartal 2020.
Færgen Copenhagen vil blive udstyret med et stort Norsepower rotorsejl, der er 30 meter højt og 5 meter i diameter.
- Ved at installere et rotorsejl kan vi reducere CO2-udledningen på Gedser-Rostock ruten med fire til fem procent, siger Scandlines’ administrerende direktør Søren Poulsgaard Jensen.
I en kommentar til aftalen siger Norsepowers administrerende direktør Tuomas Riski, at virksomheden som en førende cleantech-virksomhed er stolt over samarbejdet med Scandlines på vejen mod nye tider, hvor vindkraft indgår som drivkraft i den maritime verden og dermed understøtter rederiernes omstilling til en bæredygtig fremtid.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Forberedelserne til nedsænkning af tunnelelementer i Femern Bælt er i gang
- Danmark er verdens niende største søfartsnation
- To elektriske søstre sejler mellem øer
- Sagsbehandlingstider for søfarende er på et lavt niveau
- Godsomsætningen på havnen i Kolding satte rekord
- Sønderjyllands største havn melder om flere anløb - og travlhed
- Løn, fleksibilitet og plads til de skæve skal trække unge til transportfag
- Shipping-koncern fra Esbjerg overtager aktiviteter fra postvirksomhed på Færøerne
- Færger på Øresund sejlede med flere passagere og biler
- Færger på Nordsøen havde mere fragt med i december
- Rederikoncern har fundet sin nye topchef
- Investeringer i land-infrastruktur kan blive katalysatoren for næste vækstfase
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




