Transport-koncern tester tung elektrisk lastbil
Mandag 12. august 2019 kl: 14:47
Af: Redaktionen
Tyske Nagel Group, der også har aktiviteter i Danmark, har gang i en tast af en elektrisk Mercedes-Bens Actros, der skal indgå i koncernens lastbilflåde og distribuere gods i Hamburg det næste års tid
Med testen vil Nagel Group forsøge at få svar på, om elektriske lastbiler anno 2019 kan leve op til de høje kvalitetsstandarder, som kølelogistik kræver.
Den elektriske Actros, som Nagel Group tester i Hamburg, er en 18 tons eActros, der er tilpasset distribution i byområder. Rækkevidden på en opladning er 200 kilometer, som ikke vil blive udnyttet i det aktuelle forsøg.
- Vi planlægger at bruge lastbiler til daglige ture i Hamburgs centrum, hvor den skal levere kølevarer til forskellige modtagere, siger Tobias Jardon, der er Branch Manager hos Kraftverkehr Nagel i Hamburg.
Den elektriske eActros er forsynet med lithium-ion batterier med en kapacitet på 240 kWh. Lastbilen bliver ladt op om natten hos Kraftverkehr Nagel's Rungedamm-anlæg for at undgå forsinkelser gennem dagen. Virksomheden har installeret egen ladestation specielt til den aktuelle test.
Testen hos Nagel Group er en del af en serie praktiske test af eActros, som Mercedes-benz gennemfører for at gøre produktionen af elektriske lastbiler til bydistribution moden til introduktion fra 2021. Ud over Nagel Group deltager ni andre transportvirksomheder fra Tyskland og Schweiz i forsøgene med elektriske lastbiler fra Mercedes-Benz.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Hollandsk lastbilproducent og svensk teknologi-virksomhed vil sammen sætte fart på selvkørende godstransport
- Vognmandsorganisation forventer en afgørelse i løbet af september
- Kommuner skal gøre det lettere at komme på arbejde
- Årets transportlærling hedder Mathilde til fornavn og er chauffør i Struer
- To tre-akslede gardintrailer skal trækkes med fragtmand i Vestjylland
- Kurervirksomhed i Esbjerg bliver en del af en stor transport- og logistik-koncern
- Den tyske regering vil støtte selvkørende køretøjer med 14 millioner euro
- Transport- og speditionsvirksomhed i Kolding køber vognmandsforretning i Ribe
- Litauisk transportkoncern flytter transportoperationer tættere på chauffører
- Ladeoperatør med fokus på tunge køretøjer har meldt sig ind i interesseorganisation
- Fire-akslet korntip-trailer kom til Ringsted
- Godstyv satte GPS-enheder på lastvognstog
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




