Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Flymotorer udsender partikler i stil med dieselmotorer

Torsdag 11. juli 2019 kl: 08:50
Share  


Af: Redaktionen

Et studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø konkluderer, at partikler fra flys motorer er potentielt sundhedsskadelige på niveau med udstødning fra dieselmotorer. Københavns Lufthavn, operatørerne og fagforeningerne vil bruge studiet til at fortsætte og skærpe arbejdet med bedre luftkvalitet

- Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde. Derfor er det godt, at vi nu har endnu et studie og dermed mere vigtig viden til samarbejdet om at sikre den bedst mulige luftkvalitet i lufthavnen, siger Kristian Durhuus, der er driftsdirektør i Københavns Lufthavne A/S.


Siden 2007 har Københavns Lufthavne A/S, SAS, groundhandlere, fagforeninger, Naviair og myndigheder arbejdet med at reducere sundhedsskadelige udledninger i lufthavnen og deltaget i en række forskningsprojekter - senest den nye undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).


I 2010 blev der etableret et decideret Luftkvalitetsprogram i Københavns Lufthavn, hvor der er tæt samarbejde med fagforeningerne bag ”Projekt Cleanair”, der tæller 3F Kastrup, Metal afd. 16 og VSL.


- Der har hidtil ikke været sikker viden om de potentielle sundhedsskadelige virkninger fra ultrafine partikler fra flymotorer. Det er der nu og med det nye studie konkluderes det, at effekten af de ultrafine partikler fra fly svarer til almindelig dieseludstødning. Det betyder, at de ultrafine partikler fra fly og fra dieselmotorer har sammenlignelige sundhedseffekter og dermed kan være kræftfremkaldende. Det er derfor vigtigt, at der sættes yderligere ind overfor kilderne, for eksempel skal brugen af flyenes hjælpemotor, APU, fortsat nedbringes, siger Lars Brogaard, faglig sekretær i 3F Kastrup.


Der er siden 2010 arbejdet ud fra et forsigtighedsprincip, og under luftkvalitetsprogrammet i Københavns Lufthavne A/S arbejdes der på en række initiativer for at forbedre luftkvaliteten:


Øget kontrol med flyenes APU - en lille jetmotor, der blandt andet kan bruges som generator, når flyene er parkeret
Grønt push-back og opfordring til flyene om at taxi’e på én motor
Krav til fly om at slukke hovedmotoren, så snart flyet er parkeret
Udskiftning af dieseldrevne maskiner og biler til emissionsfrie teknologier
Tilbud om filtermasker til de medarbejdere, der arbejder tæt ved flyene


På baggrund af studiet vil Københavns Lufthavne A/S, SAS, groundhandlerne (der håndterer flyene), fagforeningerne og Naviair fortsætte arbejdet i luftkvalitetsprogrammet og se på om der er aktiviteter, der skal skærpes.


Operatørerne i lufthavnen vil også bede myndighederne om hjælp i det fortsatte arbejde med at forbedre luftkvaliteten. Samtidig vil Københavns Lufthavne A/S tilbyde data og viden fra de senere års arbejde med luftkvalitet som input til fastsættelse af grænseværdier, som ifølge Københavns Lufthavne A/S bør ske på EU-niveau.


Der har været flere uafhængige undersøgelser af luftkvaliteten. Fra 2012-16 blev de ansattes sundhed i lufthavnen sammenlignet med sammenlignelige grupper af danskere. Denne undersøgelse kunne ikke konkludere, at der var en forøget risiko for en række sygdomme, som er forbundet med luftkvalitet.


Der er fortsat behov for mere viden. Derfor har Københavns Lufthavne A/S takket ja til at deltage i det store internationale forskningsprojekt AVIATOR om luftkvalitet. Her skal forskere indsamle og analysere målinger af luftkvaliteten i Københavns Lufthavn, Madrid-Barajas i Spanien og lufthavnen i Zürich.


Interesserede kan se det omtalte studie her: 






Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forsøg med selvkørende bus i Aalborg er rykket tættere på
- Bilist ville ikke vente på toget
- Kommune havde handlet ansvarspådragende ved at undlade at opslå ledige taxibevillinger
- El-biler skal transportere patienter
- Dårlig skiltning ved vejarbejder skyld i ulykker
- Buspassagerer havde ulovlige piller og våben
- Rejseplanen viser vejen - også den direkte til billetten
- Flere buslinjer har ladestik til mobile enheder
- Elevator skal hjælpe trafikken under reparation af Ny Lillebæltsbro
- Brancheorganisation opfordrer til bred enighed om infrastruktur
- Tunnelarbejde tager længere tid
- Politiet tog 5.300 bilister i at køre for hurtigt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst