Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Retten i Sønderborg lod hammeren falde over seks lego-tyve

Tirsdag 25. juni 2019 kl: 12:13
Share  


Af: Redaktionen

Seks polske mænd mellem 21 og 36 år blev fredag ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg idømt mellem et år og et år og tre måneders fængsel for tyveri af særlig grov beskaffenhed. De seks mænd var involveret i tyveri af lego-klodser fra en lastbil, der holdt parkeret på rasteplads Frøslev Øst ved Motorvej E45 i Padborg

Tyveriet fandt sted fredag 26. oktober sidste år, hvor tyvene havde held til at stjæle lego til en værdi af cirka en million kroner ved at skære presenningen på en sættevogn lastet med lego op - og dermed få adgang til de værdifulde klodser.


Tyvene blev, som vi her på transportnyhederne.dk tidligere har beskrevet, efterfølgende anholdt - den 21-årige blev anholdt på fersk gerning, mens de øvrige fem blev anholdt i Tyskland. 


En enkelt af de seks tiltalte, den 21-årige, blev desuden dømt for et forsøg på et lignende tyveri fra en lastbil torsdag 18. oktober. Han blev dømt i forening med ukendte gerningsmænd.


Samtlige tiltalte blev desuden udvist af Danmark i en periode på mellem seks og 12 år.


De seks personer modtog dommen.

 
UKA Vest har efterforsket sagen
Efterforskningen i Danmark blev foretaget af Udlændingekontrolafdelingen i Padborg (UKA Vest) under Syd- og Sønderjyllands Politi, som også var ansvarlig for anholdelserne i sagen. 


I forbindelse med efterforskningen har der været et internationalt politisamarbejde mellem dansk og tysk politi - blandt andet igennem det såkaldte PCCC (Police and Custom Cooperation Center), der er et samarbejde mellem dansk og tysk politi og toldvæsen, der har kontorer i UKA Vest. 


Samarbejdet mellem myndighederne gør det muligt at koordinere og dele efterforskningsoplysninger på tværs af landene.






Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand i Vindinge har fået en kold kasse
- Efter otte måneder er der kommet godt 14 millioner i kassen
- Tyskland mangler mellem 35.000 og 40.000 p-pladser til lastbiler
- Tyske lastbiler bliver mindre og mindre miljøbelastende
- Transportvirksomhed inviterer til fyraftensmøde om nye Incoterms 2020
- Ny fleksibel servicekontrakt tilpasser sig kilometertallet
- Transportkoncern rationaliserer efter opkøb
- Den fireakslede medbringer gods og truck
- Støjskærmen blev billigere - og dermed længere
- Brolejer skal renoveres
- Brande-vognmand kan køre hjem med en brand-ny trailer
- Et britisk farvel til EU uden aftale giver massive problemer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst