Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportministeren kommenterer afstemning i EU-Parlamentet

Onsdag 10. april 2019 kl: 17:10
Af: Redaktionen

- Jeg er fortrøstningsfuld overfor, at medlemslandene og EU-Parlamentet kan blive enige om en endelig aftale. Her vil vi selvfølgelig fra dansk side arbejde hårdt for at sikre, at de mange vigtige danske prioriteter bliver gennemført, siger transportminister Ole Birk Olesen (LA) i en kommentar til sidste uges afstemning i EU-Parlamentet om EU-Kommissionens vejpakke

EU-Parlamentet blev torsdag i sidste uge enige om sin holdning til EU-Kommissionens vejpakken - første det, der blev lagt frem 31. maj 2017. Forslagene i vejpakken skal bidrage til at sikre mere ordnede forhold og mere lige konkurrencevilkår for vejtransport i EU.


I december sidste lykkedes det for medlemslandene at blive enige om vejpakken og opnå en generel indstilling i Ministerrådet. Medlemslandene har derfor afventet, at EU-Parlamentet kunne nå frem til enighed, så man kunne få indledt trilogforhandlingerne mellem EU-Parlamentet, Ministerrådet og EU-Kommissionen om en endelig aftale.


Vejpakken handler om regler for cabotage-kørsel, køre- og hviletid, udstationering og kontrol. EU-Parlamentets vedtagelse i sidste uge lægger sig på en række områder op ad Ministerrådets generelle indstilling ved blandt andet:
  • at fokusere på, at der dæmmes op for systematisk cabotage-kørsel
  • at der kommer anvendelige udstationeringsregler på vejtransportområdet
  • at medlemslandene får bedre mulighed for at føre kontrol 
  • at det lange hvil ikke må afholdes i lastbilen
  • at det bliver sikret, at chaufførerne kan vende hjem med jævne mellemrum, så man i fremtiden undgår sager med såkaldte nomadechauffører, der bor og lever i lastbilerne i flere måneder i træk

- Det har vist sig at være en lang og sej kamp at få vedtaget vejpakken i EU-Parlamentet. Over 1.500 stillede ændringsforslag har for eksempel betydet, at pakken så sent som i forrige uge blev sendt tilbage til behandling i udvalget igen, siger Ole Birk Olesen og fortsætter:


- Jeg er rigtig glad for, at det lykkedes at opnå enighed. Det betyder, at vi er et stort skridt nærmere at få indført nye regler på det her område, som kan bidrage til at sikre ordnede forhold og mere lige konkurrencevilkår. Medlemslandene blev jo enige allerede sidste år, og vi var bekymrede for, at Parlamentet ikke kunne nå frem til en aftale inden valget, som kan bidrage til sikringen af nye regler for blandt andet cabotage-kørsel, udstationering og køre- og hviletid.


- Vi har nu fået dannet os et foreløbigt overblik over de vedtagne tekster, og det ser heldigvis ud til, at Europa-Parlamentet i store træk har lagt sig op af den aftale, som medlemslandene i Rådet blev enige om sidste år. 

- Derfor er jeg også fortrøstningsfuld overfor, at medlemslandene og Parlamentet kan blive enige om en endelig aftale. Her vil vi selvfølgelig fra dansk side arbejde hårdt for at sikre, at de mange vigtige danske prioriteter bliver gennemført.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Mangel på mekanikere og reservedele påvirker togdriften i det sydlige Jylland
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Antallet af togrejser steg i årets første to måneder
- Passagerer tilbage til busser og tog er emnet på høring på Christiansborg
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Tur i pirattaxi på få kilometer kostede en del tusinde kroner
- Fredag 12. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Rutesektor har fået ny næstformand
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Nye løsninger skal få flere passagerer i den kollektive trafik
- Fremtidens kollektive transport er kommet tættere på i Nordjylland
- Regionale buslinier i Hovedstaden skifter til el-drift

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst