Klik venligst



  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
IVECO I DEBAT OM BÆREDYGTIG TRANSPORT:

Bonus for biogas kan sikre grøn omstilling af tung transport

Tirsdag 12. marts 2019 kl: 12:19
Share  


Af: Redaktionen

Danmark taber terræn i forhold til vores naboer, når det gælder omstilling til biogaskøretøjer. Det faktum kan gøre det svært for os at nå EU-direktivet, om at lastbiler i 2030 skal udlede 30 procent mindre CO2 end i dag. Morten Iversen, der er Nordic Sustainability Manager hos Iveco, skriver i et debatindlæg om bæredygtig transport

Morten Iversen skriver:


Tirsdag 19. februar blev det i EU vedtaget, at nye lastbiler i 2030 skal udlede 30 procent mindre CO2 end i dag. Det nye CO2-reduktionsmål er en vigtig milepæl for den grønne omstilling af transportsektoren, fordi den tunge transport netop ikke var inkluderet i efterårets beslutning om en CO2-reduktion på 35 procent for nye biler og varebiler.


Men den nye beslutning rejser samtidig et afgørende spørgsmål: Hvordan når vi målet? Svaret er ikke nødvendigvis enkelt, men biogas bliver en afgørende del af det - i hvert fald når vi snakker tung transport.


Biogas fortrænger fossile brændsler
Faktisk viser de seneste tal fra EU direktiv 2018/2001 af 11. december 2018, at man reducerer CO2-udledningen i det grønne regnskab med 179 procent, når man skifter fra diesel til biogas. Det svarer til, at vi kan fjerne næsten to dieselkøretøjer for hvert eneste biogaskøretøj, der sendes ud på vejene.


Årsagen er, at brugen af husdyrgødning til fremstilling af biogas både gavner natur og landbrug, samtidig med at det fortrænger de fossile brændsler. Det er også forklaringen på, at biogas kan præstere en CO2-reduktion på over 100 procent.
Hertil kommer, at en række ekspertanalyser de seneste år har tegnet et entydigt billede af, at biogas som drivmiddel i den tunge transport er langt den billigste og mest effektive måde for samfundet at efterleve sine CO2-reduktionsmål på. En konklusion, som også Det Økologiske Råd slog til lyd for i februar 2017 på altinget.dk.


Danmark sakker agterud
Så hvorfor er biogas-køretøjerne stadig ikke mere udbredte i Danmark? 
Her er det vigtigt at understrege, at teknologien allerede er på plads og har været det i de mere end 20 år, Iveco har leveret lastbiler, der kører på gas. Udbredelsen er godt i gang uden for Danmark, og i dag kører der over 2 millioner gaskøretøjer rundt på de europæiske veje. De kan tankes på over 3.300 tilgængelige CNG-stationer over hele Europa inkl. Danmark.


Sverige er et af foregangslandene, og ifølge Energigas Sverige kørte der i slutningen af 2017 lidt over 55.000 gasdrevne køretøjer rundt, som kunne tankes op på flere end 180 offentligt tilgængelige tankstationer. Andelen af busser i Sverige, der kører på gas, er nu helt oppe på 17 procent.
Til sammenligning har vi i Danmark pt. 585 gasdrevne køretøjer ifølge De Danske Bilimportørers Bilstatistik. Altså kun omkring 1 procent af antallet, der kører i Sverige. De kan tankes op på de kun 17 tankstationer, der pt. er etableret i Danmark. Andelen af gasbusser i Danmark er fortsat under 2 procent.


Skab økonomisk incitament
Hvad ligger der bag den helt enorme forskel på landene? En vigtig del af forklaringen er, at man fra den svenske regerings side har indført økonomiske incitamenter til at investere i køretøjer på biogas, blandt andet via det såkaldte Bonus Malus afgiftssystem, som blev indført sidste år.
Sådan er det ikke i Danmark, hvor efterspørgslen på bæredygtig transport stadig primært kommer fra enkelte kommuner og private virksomheder, der for eksempel byder ind på kommunale transportopgaver.


Skal vi derfor rykke ved det store samlede billede, kræver det en langt mere målrettet politisk indsats. Her bliver folketingsvalget - som flere spår til at blive det første nogensinde med miljø som et af hovedtemaerne - en god anledning til at overveje, hvor længe vi fortsat vil lade den grønne transport køre uden om Danmark?


Debatindlægget har været bragt på Altinget.dk.






Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Udfasning af benzin- og dieselbiler i EU er på transportministerens liste
- Vognmand fejrede 25-års jubilæum med ny bil
- Toldstyrelsen opruster på kontrollen af postpakker
- Skraldebiler har hentet omkring 700 læs sorteret affald
- Jobmesser skal afhjælpe chaufførmangel
- Fagfolk køber sønderjysk transportvirksomhed
- Tørring-vognmand medbringer truck nummer to
- Højteknologisk brandbil skal øge sikkerheden ved lastbilbrande på Storebæltsbroen
- Politiet landet over kontrollerede tunge køretøjer
- Lastbil- og busdirektør har været 25 år i samme virksomhed
- Bornholmslinjen er klar med næste års fartplan
- Den tre-akslede overføringsanhænger har lang bogie

Kommentarer til artiklen:
biogas
Utroligt at selv Nature gas for nylig har investeret i diesel lastbiler til transport af gylle
John Knudsen
Hasselvænget 8
6731 Tjæreborg
12-03-2019 14:04:59


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst