Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
DANSK PRODUKTION AF RULLENDE MATERIEL:

Navnet Triangel dækker over en historie om tog, lastbiler og busser

Mandag 18. februar 2019 kl: 16:02
Share  


Af: Rolf Brems. Illustrationer: Flemming Søeborg

Navnet Triangel dækker over en historie om tog, lastbiler og busser
En Triangel-lastvogn fra DSB - cirka 1930. Arkiv Jens Birch.

Mandag 26 august 1918 blev De Forenede Automobilfabrikker (DFA), kaldet Triangel, grundlagt med en sammenlægning af automobil fabrikkerne Thrige, Anglo Dane og JAN. Efter sammenlægningen blev det Thrige, som dominerede DFA med sine konstruktioner og tegninger, ligesom hovedafdelingen blev i Odense

Den ene af auktionærerne, Thomas B. Thrige, blev født i Odense i 1866. Han blev udlært som smed og drog som 22-årig til USA. Her fik han arbejde hos Edison i New Jersey, som allerede havde slået igennem med sine revolutionerende opfindelser inden for telegrafi, glødepærer og elektroniske komponenter. Her har Thomas B. Thrige uden tvivl fået et godt indblik i, hvordan man driver en efter datiden moderne fabrik. 


Efter 5 år vendte Thomas B. Thrige hjem fra USA og begyndte som selvstændig i en baggård tæt ved Odense Å. Her startede han en produktion af cykler, men begyndte snart med sin viden fra Edison at udvikle elmotorer og dynamoer.


Sidst i 1800 tallet vandt elektrikciteten frem, og efter det første elværk, som åbnede i Odense i 1891, blev der anlagt mere end 400 elværker landet over. Her kunne Thomas B. Thrige levere generatorer og elmotorer, og det betød samtidigt, at fabrikken måtte flytte i større lokaler på Tolderlundsvej i Odense.


Her blev fabrikationen tilrettelagt efter amerikansk forbillede med masseproducerede standarddele, det gjorde varerne billigere, og flere forbrugere kunne derfor få glæde af fremskridtet.


I 1913 købte Thomas B. Thrige Rytterkasernen i Pjentedamsgade. Han var allerede i 1910 begyndt på en bilproduktion, så pladsen blev for trang. Det var altså her, at DFA A/S i 1918  for alvor begyndte at udvikle busser og lastbiler. Man fik salgs- og reparations afdeling i København, Aarhus, Aalborg og Esbjerg, hvorimod fabrikation af personbiler blev overladt til udlandet. 


På grund af Første Verdenskrig og tårnhøje kulpriser begyndte man at ane et marked til erstatning for damplokomotiver. Her kunne Thomas B. Thrige se en fremtid for lette benzindrevne skinnekøretøjer.  


I 1919 forelå de første tegninger af, hvad man mest kan betegne som en bus på jernbanehjul. Men det var først i 1921 at man på Odense  - Svendborgbanen havde held med en prøvekørsel, så meget at jernbaneselskabet overtog den - trods den beskedne kapacitet på 17 pladser.  


Den kom senere på turne hos andre privatbaner - blandt andet til Vemb - Lemvig - Thyborøn, Hillerød og Bogense. Efter en ombygning fik DSB øje på fordelene ved en ”Jernbaneomnibus”, som de kaldtes.


Allerede i midten af 1920’erne begyndte mange oplands-baner at skrante økonomisk. Derfor var DSB og de mange kommunale driftsselskaber interesserede i en billigere traktionsform. 


Tyske firmaer tilbød også materiel af forskellig slags. De var dog både dyrere og ikke så pålidelige, som Triangel. Men de havde den fordel, at der var styrerum i hver ende. 


Lidt fremsynede må DFA have været, for en funktionær fra Haderslev Amts Jernbaner blev dømt for industrispionage mod DFA, da han havde vidergivet tegninger til Deutsche Werke. Det var blandt andet Triangel’s robuste gearsystem, der var interessant for den tyske virksomhed.


I 1927 overtog Thomas B. Thrige aktiemajoriteten i DFA, og selvom de havde - eller skulle - levere skinnekøretøjer til snart sagt alle privatbaner i Danmark, var de var jo ikke alene på markedet.


Der var Frich’s i Aarhus, som byggede lokomotiver, og Scandia i  Randers, som byggede vogne. Scandia og DFA begyndte at kappes om de samme kunder og efter et ledelsesskifte i Scandia, slog Thomas B. Thrige til og overtog aktiemajoriteten.


Fabrikationen af jernbanemateriel blev nu flyttet til Scandia - navnet blev nu et synonym for Triangel, og de næste år begyndte man nu at bygge større og kraftigere typer af motorvogne, samt enkelte lokomotiver. 


Fabrikationen af busser og lastbiler fortsatte i Odense. Man leverede specielle lastbiler til transport af træstammer, benzin og olie, samt brand- og militærkøretøjer. Busserne blev leveret både til DSB, privatbanerne og de mange private busselskaber, som opstod.


Krisen i 1930’erne satte dog sine spor, og samtidig var markedet for lette jernbanekøretøjer mættet. 


Et eksportfremstød gav ikke de store resultater. Nogle motorvogne blev solgt til de jugoslaviske statsbaner, og nogle industrilokomotiver til B&W i Indien.
Under krigen monterede man gasgeneratorer på snart sagt alle køretøjer, og dampen fik en renæssance ind i 1950erne. 


Scandia oplevede sin storhedstid op mod 1960’erne, i 1961 havde man ca. 900 ansatte og var helt op til midten af 1980’erne, hvor IC3 var på tegnebrættet, en solid dansk virksomhed. 


Men udviklingen af IC3 - som egentlig endte med at blive en succes - blev med en forsinket leverance samt besparelser i DSB årsagen til økonomiske problemer, så de næste årtier blev noget turbulente for Scandia.


I 1988 gennemgik Scandia en økonomisk rekonstruktion og blev herefter ledet af ABB (Asea-Brown-Boveri) til 1990. hvor ABB overtog aktiemajoriteten.
I 1996 fusionerede ABB med Daimler-Benz og fik navnet Adtranz, det varede dog kun til 2001, hvor canadiske Bombardier købte virksomheden.
Skæbnens ironi blev, at Bombardier de sidste år inden lukningen af virksomheden i Randers i 2014 arbejdede på at få de 83 fejlbehæftede IC4-tog ud at køre, hvilket som bekendt kun lykkedes delvist. 


Tilbage i Odense fortsatte fabrikationen af køretøjer indtil, at den daværende regeringen i 1958 ophævede importrestriktionerne, der skulle beskytte dnske virksomheder og dansk produktion. Fra da af oversvømmede udenlandske lastbiler fra bland andet tyske Mercedes-Benz, svenske Volvo og engelske Bedford  markedet, og man valgte at lukke fabrikationen på Rytterkasenen i Odense i 1959. 


I sidste halvdel af 1960’erne blev virksomheden fusioneret med Titan A/S under navnet Thrige-Titan og lavede nu elmotorer og andre elektriske komponenter - ringen var sluttet.


DFA og dermed navnet Triangel forsvandt fra markedet, men mange køretøjer findes endnu i dag som museumsmateriel. 


Thrige-Titan lukkede i år 2000, men fabrikskomplekset i Odense eksisterer endnu og huser forskellige kontor og undervisningsinstitutioner, samt hovedet sædet for Fynbus.


Thomas B. Thrige døde i 1938.













 






Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand har en transportløsning med et tre-akslet container-tipchassis
- Korn- og foderstofforretning ruller ud med to nye lastbiler
- Dækproducent lancerer nyt brændstoføkonomisk dæk
- Havn og erhvervsmægler samarbejder om udleje af nye erhvervsarealer
- Fortsat fokus på styrket e-handel og en bæredygtig brevvirksomhed
- Underskuddet skal ses med støttebriller på
- Special-bygget lastbil har greb om trawl
- Fynsk vognmand kører ud med gående gulv
- Trækkeren skal trække et tungt læs
- Speditionsvirksomhed dømt for medvirken til ulovlig godskørsel
- Mercedes-Benz tog næste halvdelen i juli
- Svensk kurervirksomhed køber op i Danmark

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst