Fond vil belønne talenter
Torsdag 7. februar 2019 kl: 12:39
Af: RedaktionenFDE Fonden melder igen klar til at modtage kandidatforslag til ”Talentprisen 2019”, hvor der er et legat på 25.000 kroner til modtageren. Fristen for indstilling af kandidater er 28. februar
FDE Fonden peger på, at det er afgørende for transportbranchen at fastholde og tiltrække talenter for at være bedst mulig rustet til den stadig voksende internationale konkurrence. Dygtige og engagerede medarbejdere på alle niveauer både i dag og i morgen er en af virksomhedsledelsens vigtigste udfordringer, og derfor skal der være fokus på virksomhedens talentudvikling, så man både sikrer virksomhedens fremtid og bliver mindre sårbar, når nøglemedarbejdere rejser.
Det arbejde vil FDE Fonden gerne støtte, og derfor uddeles også i 2019 en talentpris.
Med ”Talentprisen 2019” følger et legat på 25.000 kroner.
- At vinde talentprisen er med til at profilere virksomheden og dermed markere, at man er en attraktiv arbejdsplads, der har udviklingen af medarbejderne som et fokusområde. Vi håber også i år at modtage gode og gerne mange kandidatforslag til ”Talentprisen 2019”, siger FDE Fondens formand Jens Iwer Petersen.
En medarbejder kan bruge legatet på yderligere dygtiggørelse for eksempel i form af et fagligt udviklende uddannelsesophold i en anden virksomhed eller på en uddannelsesinstitution - begge dele gerne, men ikke nødvendigvis, i udlandet. Tilsvarende kan en virksomhed bruge legatet i sit fortsatte arbejde med talentudviklingen.
FDE Fondens ”Talentprisen 2019” gives til:
- en medarbejder, der i sit daglige virke har udvist stort engagement og potentiale og som har gjort en forskel for virksomheden
eller
- en transportvirksomhed, som har et særligt fokus på fastholdelse og udvikling af talenter f.eks. i form af et talentudviklingsprogram.
Kandidatforslag kan indsendes senest 28. februar 2019 her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Tysk transportkoncern kørte omsætning og resultat frem i andet kvartal
- En halv times daglig fysisk aktivitet kan forebygge alvorlig stress
- Fire-akslet gardintrailer med hæve- og skydetag er nedbygget
- Esbjerg-vognmand fik 10 på en varm sommerdag
- Lastbilimportør og -forhandler har fået ny direktør
- Affalds- og energiselskab på Sjælland får ny genbrugschef
- Luftfragten via sydjysk lufthavn kørte og fløj frem i juli
- Islandsk rederi-koncern har taget nyt kølehus i Aarhus i brug
- Vognmand har trukket maskintrailer med dobbelt udtræk til Fredericia
- Asfaltarbejde spærrer flere til- og frakørsler på Motorvej E45 ved Aarhus
- Det tredie af 89 elementer er sejlet på plads
- Lagerudlejning i Horsens er årets største
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




