DSB skal tage fransk togproducent med i udbudsrunde
Fredag 18. januar 2019 kl: 16:35
Af: RedaktionenKlagenævnet for Udbud har fredag 18. januar afsagt kendelse i en sag om et udbud om indkøb, drift og vedligeholdelse af nye tog, som DSB har sat i gang. Udbuddet har en værdi på omkring 50 milliarder kroner og er derfor vigtigt for de virksomheder, der er inviteret til at byde på opgaven. På grund af en fejl i det materiale, som franske Alstom havde sendt ind i oktober sidste år, afviste DSB i december, at Alstom kunne byde på opgaven, selvom Alstom tidligere var blevet prækvalificeret
Klagenævnet for Udbud forklarer i forbindelse med sin afgørelse 18. januar:
DSB iværksatte i juni 2018 et udbud efter forsyningsvirksomhedsdirektivet af to rammeaftaler, der skal tildeles samme leverandør, dels en rammeaftale om anskaffelse af togsæt med videre, dels en rammeaftale om drift og vedligeholdelse med en varighed på op til ca. 44 år.
Alstom Transport Danmark A/S (Alstom) ansøgte om at blive udvalgt (prækvalificeret) til at afgive tilbud blandt andet under henvisning til, at virksomheden overholdt DSB’s mindstekrav til tilbudsgivernes økonomisk formåen, idet Alstom kunne støtte sig til koncernforbundne virksomheder, hvis oplysninger støttede dette.
Den 24. oktober 2018 prækvalificerede DSB fire ansøgere til at afgive tilbud, heriblandt Alstom.
Da DSB bad om oplysninger til kontrol af oplysningerne i de koncernforbundne virksomheders ESPD’er, opdagede Alstom, at et krævet nøgletal i et ESPD for en af virksomhederne var forkert beregnet. Det medførte, at Alstom ikke længere opfyldte mindstekravet. Alstom anmodede herefter under henvisning til en ny regel i forsyningsvirksomhedsdirektivet, som ikke ses anvendt i tidligere rets- eller klagenævnspraksis, om tilladelse til at udskifte denne virksomhed med sit moderselskab - og dermed fortsætte i udbuddet. Det afslog DSB.
12. december 2018 indbragte Alstom derfor afslaget for Klagenævnet for Udbud, der behandlede sagen som en hastesag.
Klagenævnet fastslog i sin kendelse, at DSB i det konkrete tilfælde i medfør af den nye bestemmelse i forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 79, stk. 2, 2. afsnit, var forpligtet til at tillade udskiftningen.
Om ESPD’er:
- Det fælles europæiske udbudsdokument (ESPD) er en egenerklæring om virksomhedernes finansielle status, formåen og egnethed i forbindelse med en offentlig udbudsprocedure. Det er tilgængeligt på alle EU-sprog og anvendes som et foreløbigt bevis for opfyldelse af de krævede betingelser i offentlige udbudsprocedurer i EU. Takket være ESPD skal tilbudsgiverne ikke længere forelægge detaljeret dokumentation og forskellige formularer, som tidligere blev anvendt i forbindelse med EU-udbudsprocedurer, hvilket udgør en markant forenkling af adgangen til grænseoverskridende udbudsmuligheder. Fra oktober 2018 foreligger ESPD udelukkende i elektronisk form. (Kilde: EU-Kommissionen)
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Unge kan rejse billigere ved at vælge en passende billetløsning
- Trafikselskab tilbyder gratis transport til festuge i Randers
- En halv times daglig fysisk aktivitet kan forebygge alvorlig stress
- Passagertallet i sydjysk lufthavn steg i juli
- Delebilstjeneste samarbejder med kinesisk virksomhed om selvkørende biler
- Asfaltarbejde spærrer flere til- og frakørsler på Motorvej E45 ved Aarhus
- Lufthavn i Karup har haft flere passgerer
- Lufthavn på Djursland havde flere rejsende
- Det tredie af 89 elementer er sejlet på plads
- Busser kører direkte til festival i bøgeskov ved Skanderborg
- Vietnamesisk taxiselskab med egne elbiler kører ind i Danmark
- Færgerederi anker afgørelse fra Konkurrencerådet
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.jpg)




