Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Dansk og tyrkisk transportvirksomhed indgår aftale om udvidet samarbejde

Onsdag 2. januar 2019 kl: 11:25
Share  


Af: Redaktionen

Den danske rederi-koncern DFDS har indgået en aftale med tyrkiske Ekol Logistics om en markant udvidelse af samarbejdet om transport af fragtenheder på DFDS' færgeruter, der forbinder Tyrkiet med Italien

Ekol Logistics leverer transport- og logistikløsninger for fragt mellem primært Tyrkiet og Europa. Selskabet er en af Tyrkiets førende logistikvirksomheder.


- Vi er meget glade for at udvide samarbejdet med Ekol Logistics, hvilket samtidig giver os mulighed for at støtte væksten hos en endnu bredere vifte af transportselskaber og producenter, der er en del af den dynamiske handel mellem Tyrkiet og Europa. Aftalen vil også hjælpe os med at nå de langsigtede mål for vores betydelige investering i Tyrkiets transport-infrastruktur, siger Niels Smedegaard, der er administrerende direktør for DFDS.


DFDS har indgået aftaler, som udvider både havneterminal- og rutekapaciteten, til håndtering af en mængdestigning på omkring 30 procent.
I Istanbul er der indgået en 10-årig aftale med Yalova havneterminal. DFDS vil dermed fremover have afgange fra tre havneterminaler i Istanbul - Ambarli, Pendik og Yalova.


Derudover vil DFDS' to første nye fragtfærger, der leveres i 2019, blive leveret til Tyrkiet for at blive indsat mellem Tyrkiet og Italien. Herudover vil rutekapaciteten blive øget gennem genplaceringer i DFDS' rutenetværk og eksterne charters.


- Den øgede rutekapacitet tilfører mere frekvens på DFDS' ruter og tilgangen af yderligere en havneterminal i Istanbul udvider netværket. Med højere frekvens og en mere tilgængelig havne-infrastruktur er DFDS godt positioneret til at støtte væksten for tyrkiske eksportører samt transport- og logistikvirksomheder i markedet, siger Selcuk Boztepe, der er Head of Mediterranean i DFDS.


Forventningen til 2018-resultatet er uændret med hensyn til omsætning og indtjening, men den nye havneterminalaftale i Yalova forventes at øge investeringerne i 2018 med omkring 450 millioner kroner - hovedsageligt bestående af forudbetalinger, som giver Yalova-terminalen mulighed for at gennemføre udvidelser og forbedringer af terminalen.


DFDS' investeringer i 2018 forventes at ville udgøre omkring 5,15 milliarder kroner sammenlignet med tidligere 4,70 milliarder kroner.




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- EU-Parlamentet stemmer og EU-Kommissionens vejpakke
- Lastbilchauffør slap uskadt
- Tre mænd er dømt i større sag om hash-smugling
- Vejdirektoratet udvider Motorvej E20 over Fyn
- Tre finalister til “Årets Transportvirksomhed 2019” bliver fundet lørdag
- Transportmessen i Herning er i gang
- Nyt trafikanlæg over Motorvej E20 ved Odense fungerer efter hensigten
- Esbjerg Havn fik et godt jubilæumsår
- Hønnikerne har 500 heste som trækdyr
- Limfjordshavn kom ud med overskud
- Dansk trailerspecialist åbner i Sverige
- Vognmandsorganisation melder alt klar til transportmesse

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst