Byggeriet af Danmarks tredjestørste bro er sat i gang
Fredag 28. september 2018 kl: 11:51
Af: RedaktionenByggeriet af Danmarks tredjestørste bro er officielt sat i gang. Det skete tordag, da transportminister Ole Birk Olesen (LA) og borgmestrene fra Vordingborg og Guldborgsund Kommuner torsdag eftermiddag tog første spadestik til den nye Storstrømsbro mellem Sjælland og Falster
Vejdirektoratet er bygherre på den nye bro, som forbinder Vordingborg og Orehoved på Falster via Masnedø. Det indledende arbejde med at etablere elementfabrikken og entreprenørernes arbejdsområde på Masnedø er i fuld gang, og byggeriet af selve elementfabrikken og kajanlægget til udskibning af broens elementer begynder senere på året.
- Den nye Storstrømsbro kommer til at høre til i den danske superliga af broer, og produktionen af alle broens dele sker på Masnedø. De næste otte år bliver der stor aktivitet på byggeriet, som vi forventer vil udvikle og skabe 2-300 arbejdspladser i lokalområdet, sagde Ole Birk Olesen.
Det første spadestik blev symbolsk foretaget nøjagtig, hvor den første bropille kommer til at stå på Masnedø. Borgmester Mikael Smed, Vordingborg Kommune, var da også tilfreds med den kommende bro og understregede betydningen for lokalområdet.
- Den nye Storstrømsbro er en nødvendig investering, som de kommende generationer vil få glæde af, og som vil bidrage til at sikre balance og mulighed for at bo og leve i provinsen - og arbejde i Hovedstaden, sagde Mikael Smed.
I Guldborgsund og Vordingborg Kommuner har man sammen sat ind i forhold til at få grebet de muligheder, som byggeriet kommer til at give i regionen, hvilket borgmester John Brædder, Guldborgsund, da også påpegede i sin tale.
- Vi har lagt os i selen for at kunne være med til at håndtere den store efterspørgsel på arbejdskraft, som et anlægsprojekt af denne størrelse kræver. Vi har blandt andet i fællesskab etableret særlige uddannelsesforløb for ledige specifikt målrettet Storstrømsbroen og de jobåbninger, der kommer som følge af byggeriet, sagde John Brædder.
Det forventes, at det første broelement til broen er klar til at sejle ud fra fabrikken i foråret 2019. Broen forventes at være klar til biltrafik i 2022 og til tog i 2023.
Om den nye bro over Storstrømmen
Om den nye bro over Storstrømmen
- Den nye Storstrømsbro bliver 4 kilometer lang og over 100 meter høj
- Broen bliver Danmarks tredjestørste efter Øresundsbroen og Storebæltsbroen
- Broen bygges med to jernbanespor til højhastighedstog og en tosporet vej i fuld bredde med en hastighedsgrænse på 80 km/t. Derudover får broen gang- og cykelsti
- Broen forventes at være klar til biltrafik i 2022 og til tog i 2023
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Der er behov for styrket samarbejde
- Banedanmark skal undersøge tre mulige linieføringer
- Broarbejde blev beskyttet for vind og vejr
- Starten af året har budt på mange tog til tiden
- Tog mellem Silkeborg og Herning er stadig aflyst
- Dansk rederikoncern udvider sit logistiknetværk til Tyrkiet
- Tog er aflyst mellem Silkeborg og Herning i weekenden og mandag - måske længere
- Kommunikationsbureau ansætter tidligere politisk chef i transportorganisation som direktør
- Tysk transportkoncern lukker afdeling i Padborg
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |