Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
MESSEARRANGØR:

Udstillere glæder sig til logistik-messe

Tirsdag 17. april 2018 kl: 09:47
Af: Redaktionen

Onsdag og torsdag 2. og 3 maj er der messe i Fredericia. Messen - MOVE 2018 - vil med udstillinger og konference prise logistikområdet

MOVE 2018 er en ny konference og fagmesse, der retter sig mod logistikområdet. Blandt udstillerne i Fredericia er DS Flexhal, som indgår i en af Europas førende industrikoncerner inden for løsninger i stål og beton til byggeriet.


- En rigtig stor del af vores byggerier i DS Flexhal er til logistikbranchen, så vi har meget at byde ind med, hvis nogle af de deltagende logistikfirmaer går i byggetanker eller planlægger at udvide, siger Anette Storm, der er regionsdirektør i DS Flexhal med det vestlige Danmark som område.


Virksomheden har eksempelvis netop afsluttet en pakkehub på 25.000 kvadratmeter og et TPL-lager (tredjepartslogistik) på 31.000 kvadratmeter i Skandinavisk Transportcenter ved Køge.


- Desuden har vi netop afsluttet nyt højlager og terminalbygning ved JYSK's centrallager i Uldum, og fra begge projekter har vi droneoptagelser, der fortæller om processen. DS Flexhal kan gennemføre byggeprojekter meget hurtigt, fordi vi har alle funktioner inhouse - design og det statiske system, projektledelse samt egenproduktion af beton og stål, siger Anette Storm, der finder MOVE-konceptet interessant.

- Vi går ind i det med store forventninger til, at vi både kan komme i dialog med nye samarbejdspartnere samt finde viden og inspiration fra det super spændende konferenceprogram. Vi deltager normalt ikke på messer og lignende, men dette ville vi ikke gå glip af, og vi glæder os meget til at deltage, siger hun.


Også transport- og logistikkoncernen Blue Water Shipping ser frem til MOVE 2018. Selv om koncernen har et stort distributionscenter i Taulov syd for Fredericia, så er det ikke kun det lokale aspekt, der optager virksomheden.


- MOVE ligger lige i vores "baghave", så naturligvis har vi en interesse i at vise flaget lokalt. Men vi er også en global speditør, og den side vil også blive præsenteret i MESSE C, siger Mikkel Østergaard Kruse, der er direktør for centret i Taulov.


Han roser MOVE-konceptet for netop at fokusere både nært og bredt, og for at adressere både aktuelle emner og forsøge at skue ind i fremtiden.


- Vi er som aktør og branche nødt til at udvikle os hele tiden, så vi glæder os til at få nogle spændende bud på, hvor vi bevæger os hen - blandt andet gennem det stærke konferenceprogram. Samtidig har vi også en sending, der skal leveres i morgen fra Fredericia til Valby eksempelvis; altså en aktuel virkelighed, hvor vi naturligvis også gerne vil markere os. Jeg vil gerne løse det behov, kunderne har i dag, og jeg er nysgerrig efter, hvilke behov jeg skal forvente i fremtiden, og der kan MOVE give nogle fingerpeg, forventer jeg, siger Mikkel Østergaard Kruse.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Tysk logistikkoncern skal distribuere reservedele til tyske lastbiler og busser - i Australien og New Zealand
- Nybyggeri har øget antallet af ledige lagerarealer
- Ville du lade dig overvåge på arbejdet?
- Ringsted får nyt pakkedistributionscenter
- Tysk terminaltraktor er kørt ud på et nyt niveau af præcision og komfort
- Transport- og logistikuddannede får hurtigt arbejde
- Logistik-koncern åbner fremtidens terminal, der er fyldt med scannere
- Glædelig jul
- Nyt logistikcenter for dansk modekoncern bliver et af de mest effektive og automatiserede
- Nybyggeri skaber ledige lager- og logistik-lokaler i ældre bygninger
- Uddannelsesorganisation samler tre afdelinger i en
- Online-supermarked lukker lager i Aarhus efter et år

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst