Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      
INTERVIEW MED IT-MAND OM LØNSYSTEM:

Det skal være lettere og hurtigere - og billigere

Tirsdag 13. marts 2018 kl: 10:48
Share  


Af: Jesper Christensen

For en virksomhed med 100 til 250 ansatte tager det blot et par dage at skifte til lønplatformen, som Frants Moraitis, er klar til tilbyde transportvirksomheder. - Det er ikke et månedsprojekt, siger Frants Moraitis, der er administrerende direktør og stifter af lønplatformen Gratisal, som blev lanceret i 2016. I dag er omkring 2.000 virksomheder koblet på lønplatformen, der som basis er gratis at bruge

Frants Moraitis har blandt andet en baggrund fra et stort revisions- og rådgivningsfirma, hvor han var i en halv snes år. For godt otte år siden tog han skridtet og etablerede virksomheden Capworks ApS, som har specialiseret sig i økonomi, løn og IT-løsninger for virksomheder i alle størrelser og brancher.


Capworks ApS og erfaringerne fra tidligere ansporede Frants Moraitis til at sætte gang i udviklingen af lønplatformen Gratisal - for, som han siger til Magasinet Bus/transportnyhederne.dk, det måtte kunne køres både smartere, lettere, hurtigere og billigere, end de dominerende lønsystemer, der havde været på markedet og domineret det gennem mange år - og tjent mange penge.


Over for Magasinet Bus/transportnyhederne.dk forklarer han, at de gode fortjenester efter hans vurdering fik de etablerede udbydere til at fokusere på det, de havde - og ikke på det, der lå og ventede. Som eksempel nævner han, at der i de seneste år er dukket flere nye lønplatforme op, hvoraf Gratisal er den ene, så hans fornemmelse for, at der var og er et ventende marked, var rigtig nok.


Gratisal og firmaet af samme navn - Gratisal ApS har udgangspunkt i Capworks. Idéen er, at basisudgaven skal være tilgængelig og gratis for alle, der har brug for et lønsystem. Det kan lade sig gøre at køre løn uden at skulle have penge op af lommen. Men hvis man som virksomhed har flere ansatte og ønsker lidt mere, så koster det nogle kroner pr. lønseddel afhængigt af, hvad man gerne vil have. Jo flere finesser og muligheder, jo flere kroner koster det pr. lønseddel. Men dog ikke flere skattekister fulde.

- Vi har valgt at bygge platformen op, så basisudgaven er tilgængelig og gratis for alle, der har brug for et lønsystem. Og så tilkøber man de større funktionaliteter, så som automatisk håndtering af betalinger, udvidet lønstyring, fraværshåndtering eller modul for udlandsbetalinger til ca. halv pris af bankerne, siger Frants Moraitis.


Frants Moraitis nævner priser på mellem 4 og 10 kroner pr. lønseddel for dem, der har valgt flest muligheder.


- Og det er stadig under det halve af, hvad de traditionelle udbydere tager, siger han og peger på, at det vel er rimeligt at få en bid, når systemet skaber mere værdi hos brugerne.


Bygger på skabeloner
Frants Moraitis forklarer, at Gratisal i al sin enkelthed bygger på skabeloner. Hvis en transportvirksomhed - på gods eller persontransportområdet eksempelvis har chauffører, mekanikere, lagerfolk og kontorpersonale i staben, bliver der lavet en skabelon for hver gruppe. Sker der generelle ændringer i eksempelvis lønsatser, bliver det rettet i skabelonen - og dermed rettet for alle i gruppen.


Rydder op og skifter på et par dage
På it-området skal man ikke lede længe efter spor, der skræmmer. Skift fra et system til et andet kan udløse svedeture og rystende hænder hos mange. Men et skift til Gratisal bør ikke udløse rysteture og søvnløse nætter. Gratisal bygger på åbne standarder og er klar til dialog med andre systemer. Derudover kan Gratisal håndtere en lang række fil-typer, som eksempelvis planlægnings- og bogholderisystemer kan eksportere.


Frants Moraitis fremhæver på den baggrund, at det typisk vil tage et par dage eller tre at koble en virksomhed med et par hundrede ansatte på Gratisal - inklusiv oprydning i tidligere fejl, og forebyggelse af gentagelser ved at bruge ovennævnte skabeloner.


De typiske fejl, som virksomhederne ifølge Frants Moraitis kan undgå med Gratisal er eksempelvis fejl med:
  • Feriedage
  • Søgnehelligdagsbetaling
  • ATP
  • Tillæg
  • Pensionsordninger

Ud over at gøre arbejdet lettere og hurtigere med lavere omkostninger til følge, åbner lønplatformen også for større gennemsigtighed, overblik og sikkerhed for, at resultatet er rigtigt. Gennemsigtigheden bygger blandt andet på automatiserede funktioner og realtids-data, så man kan se ændringer med det samme - både hos den enkelte og i det samlede overblik.


I dag har Gratisal omkring et halvt hundrede mindre virksomheder på transportområdet som brugere, men der er også nogle større med mange ansatte - blandt andet et busselskab med over 100 medarbejdere.
Og flere vil ifølge Frants Moraitis komme på i løbet af marts og april.
Frants Moraitis forventer, at de i løbet af næste år vil have så mange brugere på Gratisal-systemet, at Gratisal ApS begynder at give udbytte af de investerede ressourcer.


Denne artikel blev bragt i Magasinet Bus 2 - 2018.


Interesserede kan automatisk få tilsendte Magasinet Bus, når det udkommer ved at tilmelde sig her:





Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Miljøstyrelsen har sendt nyt udkast til vejledning om støjsvag varelevering i høring
- EU-politikere vil hæve transportbudget betragteligt
- Vejhjælpsvirksomhed sender sit mandskab ud i 138 nye biler
- Transportfirma i Vejle har fået to ens en-akslede container-chassiser
- Gas-lastbil vinder italiensk pris for bæredygtighed
- Bekendtgørelse om havneforordningen er sendt i høring
- Færgerederier er tilfredse med dom over statsstøtten til Femern-forbindelsen
- EU-Domstolen har giver rederier ret i klage over støtte til Femern-forbindelsen
- Østrig hæver vejafgifterne med 2,2 procent
- Vognmand i Vojens har fået ny påhængsvogn
- SMS’er under kørsel kan give klip i kørekortet
- Grøn transport er i fokus på forårets transpormesse

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst