Klik venligst

  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Transportvirksomhed køber 19 nye tankvogne

Torsdag 22. februar 2018 kl: 10:18
Share  


Af: Redaktionen

Transportvirksomhed køber 19 nye tankvogne

Dantra A/S, der har hovedsæde i Hjøllund i Midtjylland, er en af de mange transportvirksomheder, der mærker, at der er gang i økonomien i Europa. Virksomheden, der har specialiseret sig i transport af flydende tekniske og kemiske produkter, har investeret i 19 nye tankvogne

Med indkøbet af de 19 nye tanksættevogne og et tilsvarende antal  nye trækkere, vokser vognparken til 130 enheder. Fire af de 19 nye enheder er specialopbyggede vogntog til Sverige, der tillader større og tungere vogntog end i resten af EU.  Også på personalesiden er der vækst. Dantra A/S har nu 200 medarbejdere i Danmark, Sverige og resten af Europa. Men Dantra A/S har plads til flere, især dygtige tankvognschauffører.


- Vi er så heldige, at vi er i stand til at tilføre vores vognpark specialfremstillede tankvogne, og det giver et stigende antal kunder, der efterspørger specialløsninger, siger administrerende direktør Kenneth Jensen. 


Særligt i de to seneste år har kundetilvæksten og væksten i antallet af transporter været meget mærkbar.


Skandinavien i vækst
Dantra har specialiseret sig i transport af flydende råvarer og halvfabrikata til og fra tekniske og kemiske virksomheder i Europa og er blandt de toneangivende på netop det område. 60 procent af kunderne er skandinaviske, mens resten er fra det øvrige europæiske kontinent. 


Opgaverne kan for eksempel være at hente råvarer på havnen i Rotterdam, køre lasten til en fabrik i Sverige og derefter transportere de forarbejdede råvarer videre til en tredje part, der laver slutprodukter eller aftapper det forarbejdede produkt, inden det når detailhandlen.  


Skandinavien er det største marked for Dantra og samtidig det marked med den største vækst.


- Væksten skyldes den kvalitet, vi er kendt i branchen for. I Skandinavien er der høje krav til kvalitet, service og effektivitet, og det synes kunderne, vi er gode til at levere, påpeger Kenneth Jensen.


Chauffører har krav på komfort
Kvalitet er også noget, Dantra kræver af sig selv som arbejdsplads. For der er rift om de gode medarbejdere.


- Vi har hele tiden fokus på at have en god og attraktiv virksomhed. Vi har udskiftet meget på lastvognssiden de sidste par år, så vi har en ret ny og chaufførtilpasset flåde af lastvogne med vægt på komfort og funktionalitet. Vores lastvogne er specialopbyggede, men samtidig med stor fokus på chaufførens hverdag. Derfor gør vi meget ud af at udvælge lastbiler med høj chaufførkomfort, siger Kenneth Jensen.




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Tanktransportvirksomhed udvider i Vejle
- Vognmandsorganisation foretrækker normaltid
- To tredjedele af kommunerne deltager i uopmærksomhedskampagne
- 93 procent tager afstand fra uopmærksom kørsel
- Elektriske distributionslastbiler kommer på gaden
- Lørdag er vognmændenes dag på Fyn
- Tyve tog tyve paller eller flere i Birkerød
- Tyve tog tyve paller eller flere i Birkerød
- Tyve borede ned til olien - i en tank
- Ford lancerer ny to-tons Transit på IAA i Hannover
- 28-årig svensk mand skal for en dommer i sag om tyveri fra lastbiler
- Polsk chauffør tog trofæet hos Volvo Trucks i Sverige

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst