Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Danske Rederier efterlyser et fælles internationalt regelsæt i havnene

Torsdag 18. januar 2018 kl: 14:17
Af: Redaktionen

Nationale særkrav for sikkerheden på skibe, der anløber havne i udlandet, gør det svært for danske skibe at arbejde i udenlandske havne. Danske Rederier efterlyser et fælles internationalt regelsæt for at sikre konkurrencen for danske skibe i udlandet

Små højhastighedsfartøjer under 500 bruttoton, som ofte bruges til at servicere vindmøller, er på grund af deres størrelse ikke er omfattet af fælles internationale regler. Skibene er derfor godkendt i henhold til danske regler, som ligner de regler, der gælder i de øvrige lande rundt om Nordsøen. Det vækker derfor undren hos Danske Rederier, at skibene i et stigende omfang bliver mødt af krav om omkostningstunge certificeringer og opfyldelse af havnestatens krav, når de anløber og arbejder fra udenlandsk havn. Danske Rederier mener, at skibene bør have mulighed for at blive godkendt i henhold til ét regelsæt, som er gældende i alle lande


- Når reglerne ligner hinanden, og havnestaten kræver et syn af skibet, men ofte ikke finder anledning til at stille større sikkerhedsmæssige krav til skibene, er det nærliggende at antage, at der kan ligge en protektionistisk dagsorden bag denne tilgang, siger Søren Enemark, der er chefkonsulent i Danske Rederier.

 
Internationale regler er løsningen
For de fartøjer, der medfører Industrial Personnel (IP) - en person, der hverken er passager eller besætningsmedlem, som for eksempel en vindmølletekniker, der har gennemgået et lægetjek og taget et søsikkerhedskursus - eksisterer der i dag kun nationale regler i de enkelte lande, som dog ligner hinanden. Skibstypen, som transporterer disse personer, er generelt mindre, men hurtiggående letvægtsfartøjer, som er bygget efter principperne i den internationale søfartsorganisation IMO’s regelsæt for højhastighedsfartøjer, den såkaldte HSC kode. Men selv om landenes nationale regler ligner hinanden, stilles der krav om, at skibene skal have godkendelser fra søfartsmyndighederne i de havne, som skibene anløber eller arbejder fra.

 
Danmark ønsker ét fælles internationalt regelsæt for de pågældende skibe, da det vil løse problemerne med kravene om nationale godkendelser fra de havnestater, skibene arbejder fra. Rederierne vil med et internationalt certifikat i hånden ikke blive stillet overfor nationale særkrav. Hovedparten af IMO-landene står dog fast på, at de nye regler kun skal gælde for skibe over 500 bruttoton, hvilket efter Danske Rederier’s opfattelse er problematisk.


- Internationale regler for IP-skibene vil skabe bedre ensartet markedsadgang. Der er slet ingen tvivl om, at nye regler for IP-skibe er en meget vigtig sag - især, da langt størstedelen af medlemmernes IP skibe er mindre end 500 bruttoton, siger Søren Enemark og fortsætter:


- Mange af disse skibe arbejder i udenlandsk havn. En fælles international standard er den eneste langsigtede løsning på de problemer, sådanne skibe står overfor.
 

IMO’s underkomite for skibsdesign og konstruktion (SDC) mødes i dagene 22. til den 26. januar i London, hvor én af de tekniske arbejdsgrupper skal udarbejde internationale regler for IP-fartøjer. Teknikere fra alle søfartsnationer, herunder Søfartsstyrelsen i Danmark, har i det forgangne år givet deres bud på, hvordan et fælles regelsæt kan se ud.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- En container med rom indeholdt også andre stærke sager
- Formandskabet fortsætter uændret
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- Udvidelsesplaner har udløst supplerende miljøkonsekvensrapport
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst