Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
SPEDITØRERNES DIREKTØR:

Forbud mod langtidsparkering får store konsekvenser

Tirsdag 2. januar 2018 kl: 12:23
Af: Redaktionen

Det er ikke en gratis omgang, når politikerne i bytte for en finanslov gennemfører stramninger på transportområdet. Det vil få både menneskelige og økonomiske konsekvenser, mener Martin Aabak, der direktør i Danske Speditører. Han melder ud som en reaktion på holdningen hos vognmandsorganisationen DTL, hvor direktør Erik Østergaard har hilst initiativet velkomment

Martin Aabak skriver:

For de østeuropæiske chauffører betyder det ringere vilkår. For virksomhederne og i sidste ende forbrugerne bliver konsekvensen, at de kommer til at betale dyrt for bestræbelserne på at holde de udenlandske konkurrenter ude. Den historie skal også fortælles.

I lang tid har der i Danmark reelt været et forbud mod, at chauffører tilbringer deres lovpligtige lange hvil (45 timer) i førerhusene. Det forbud mener DTL, at der skal gøres mere for at håndhæve. Det har Danske Speditører egentlig ingen problemer med - blot skal vi være sikre på, at vi rent faktisk handler i chaufførernes interesse. Vil de gerne ud af førerhusene? I det mindste må vi i så fald sikre, at chaufførerne kommer til at tilbringe det lange hvil under forhold, der er mindst lige så gode som i førerhusene. Vi kan ikke erklære os som tilhængere af noget, der reelt fører til en kvalitetsforringelse for chaufførerne.
 
Hvad vi derimod har problemer med, er kombinationen af et forbud mod at tilbringe det lange hvil i førerhuset og et forbud mod langtidsparkering på de danske rastepladser.

De to ting gør det mindre attraktivt for dem at udføre transportopgaver i Danmark. Hensigten er ikke til at tage fejl af. Jeg vil kalde det for vognmandsprotektionisme, som undsiger internationalt samkvem og international solidaritet. Og som medfører kollektivt velfærdstab. Denne form for begrænset internationalt udsyn bygger på en manglende erkendelse af, at vi danskere er en del af noget større. Det handler måske i virkeligheden om med hvem og hvor langt skal vi gå i vores solidaritet med andre.

Udenlandske lastbilchauffører på gæstevisit i Danmark skal overholde reglerne om køre- og hviletid. Som reglerne foreskriver, skal de med bestemte mellemrum afholde et langt hvil på 45 timer. Det vil en gang imellem nødvendigvis også skulle afvikles på dansk område. Efter det nye forbud kan det dog bare ikke foregå på de rastepladser, som den danske stat EU-retligt er forpligtet til at oprette og drive langs det statslige motorvejsnet.
Det står tydeligt i finanslovteksten, at forbuddet mod langtidsparkering primært skal begrænse udenlandske chaufførers parkering på rastepladserne.

Personligt bryder jeg mig ikke om at se udenlandske chauffører afholde det lange chaufførhvil på rastepladserne. Visse steder er der gået for meget campingliv i den.

Endnu værre bliver det dog for de udenlandske chauffører, hvis vi tvinger dem til at parkere deres lastbiler tilfældige steder i fædrelandet, hvor der er plads - væk fra motorvejene.

Stillet over for, at der kommer et forbud mod langtidsparkering på rastepladserne, bliver jeg nødt til at rejse spørgsmålet, hvor meget mere usselt og uværdigt, det bliver for de udenlandske chauffører at skulle parkere deres lastbil på en eller anden villavej eller i et sommerhusområde. Derefter skal de fra et for dem måske ukendt parkeringssted forlade lastbilen for at drage hen til et sted, hvor de kan tilbringe det lange hvil.

Hvad hvis andre europæiske lande også indfører et forbud mod langtidsparkering på rastepladserne? Det vil så betyde, at eksempelvis danske chauffører på opgave i udlandet diskrimineres og bliver henvist til tilfældig parkering væk fra motorvejsnettet. Det vil principielt forringe vognmænds vilkår - og dermed begrænse deres aktionsradius - uden for deres hjemland.
 
I stedet for at gøre livet endnu mere surt for udenlandsk transportarbejdskraft herhjemme, mener jeg, at vi skal gå den modsatte vej.

Vi skal tilbyde ordentlige forhold for alle chauffører, uanset nationalitet og hudfarve, når de skal afholde deres lovbefalede hvil.

Vejen frem er at udbygge de danske rastepladser, således at der er plads til alle, uanset hvilket formål de har med at besøge rastepladsen.
Der skal også være plads til udenlandske chauffører, der har brug for at parkere deres lastbil under det lange hvil.

Udenlandske chauffører, som benytter motorvejene, skal ikke være henvist til at køre rundt på må og få for at lede efter en egnet parkeringsplads uden for motorvejsnettet. Det er for sølle.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sværlasttrailer er specialopbygget til generatorer
- Næstved har fået en ny tankstation til lastbiler og andre store køretøjer
- Fredag 20. december 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Webside forklarer og oplyser om ny kilometerbaseret og CO2-afhængig vejafgift
- Havneselskab fra Fredericia kan blive medejer af havn i Thy
- Havnen i Aarhus bliver til et aktieselskab
- Transportministerens forslag om vinterdæk er sendt i høring
- Vognmandsformand sender nytårshilsen
- Skrothandler har overført en nye tre-akslet anhænger til Skibby på Sjælland
- Chauffører og vognmænd er blevet enige om nye satser for skattefri rejsegodtgørelse
- Transportministeren overvejer at droppe 25-timersreglen for parkering på rastepladser
- Fire-akslet anhænger har et udtræk på fire meter

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst