Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Dansk virksomhed får mærkbar bøde for ulovlige affaldstransporter

Onsdag 6. december 2017 kl: 15:27
Af: Redaktionen

En virksomhed fra Koldingområdet blev onsdag idømt en bøde på 394.000 kroner for at have sendt affald ud af landet uden at have de rette godkendelser

Virksomheden blev dømt bøde for i fem tilfælde at have sendt affald ud af landet efter en forkert procedure.


De fem lastbiler med affald blev standset og kontrolleret af Tungvognscenter Syd i samarbejde med Miljøstyrelsen. Den første bil blev standset og kontrolleret 24. september 2014, den næste 20. april 2015 og de sidste tre blev standset og kontrolleret 21. april 2015.


- Når man skal sende affald over landegrænser, skal man anmelde det. Det vil sige, at man skal have godkendelser fra både afsender- og modtagerlandets myndigheder og endda også fra de lande, affaldet skal transporteres igennem, siger ppecialanklager ved Sydøstjyllands Politi, Pernille Moesborg.


- Der skal også stilles økonomisk sikkerhed. Men det kan også ske på en forenklet måde, hvis affaldet er rent og kun består af én slags affald. Så kan det sendes på en måde, hvor der blot skal medfølge noget dokumentation, siger hun videre.


De fem transporter var sendt på den forenklede måde, men Miljøstyrelsens medarbejdere vurderede, at transporterne skulle have været anmeldt.


Retten lagde ved sin afgørelse vægt på den vurdering Miljøstyrelsen havde lavet og på de billeder, der var taget af affaldet.


- Det er en meget høj bøde virksomheden har fået, men den er fastsat efter praksis i denne type sager. Retten lagde ved straffastsættelsen vægt på, at virksomheden er en professionel aktør og ved at anvende den forenklede metode, har selskabet opnået både en økonomisk og en tidsmæssig gevinst, siger Pernille Moesborg.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst