Klik venligst



  
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Aalborg Lufthavn lufthavn bliver anbefalet af passagerne

Fredag 1. december 2017 kl: 11:57
Share  


Af: Redaktionen

November i år blev den største november i Aalborg Lufthavns historie med en massiv vækst i udenrigstrafikken. Samtidig blev Aalborg Lufthavn for andet år i træk kåret som et af Danmarks mest anbefalede brands. Derudover blev der sat gang i en stor opgradering af lufthavnens landingssystem, der sikrer, at kommercielle fly kan lande i al slags vejr fra maj næste år

Udenrigstrafikken i Aalborg Lufthavn blev i november 2017 den største november i lufthavnens historie med en fremgang på 4,2 procent i forhold til november 2016 og 3,3 procent, hvis man kigger på den seneste november-rekord i 2013. Fremgangen sker på trods af en tilbagegang i charter- og indenrigstrafikken. I faktiske tal rejste 119.210 passagerer til og fra lufthavnen i november i år mod 114.456 passagerer i november sidste år.

 
For nyligt offentliggjorde YouGov Brandindex deres nyeste rapport over de mest anbefalede brands i Danmark. For andet år i træk befinder Aalborg Lufthavn sig på en syvendplads blandt mærker som Lego, Netflix og MobilePay.


- Vi er meget glade for, at Aalborg Lufthavn igen ligger på en 7. plads over de mest anbefalede brands i Danmark, og så som den eneste lokale virksomhed i top-10. Det er et kæmpe skulderklap til alle lufthavnens medarbejdere, der hver dag gør en stor indsats for at give passagererne en god start på rejsen, siger Søren Svendsen, der er direktør i Aalborg Lufthavn.
 

Aalborg Lufthavn mod nye højder
Den stadig stigende grad af international trafik i Aalborg Lufthavn gør positionen som en international lufthavn mere og mere markant. Som et led i den videre internationale udvikling af Aalborg Lufthavn er en opgradering af landingssystemet netop igangsat.
 

- Vi bliver den tredje lufthavn i Danmark og nummer 145 i verden med ILS CAT III klassificering af landingssystemet. Det nye system sikrer, at kommercielle fly kan lande i Aalborg Lufthavn i al slags vejr. For luftfartsselskaberne har det rigtig stor betydning, at de altid kan lande flyene ved lav sigtbarhed, hvorfor det bliver en vigtig faktor i forhandlingerne om nye ruter. Vi ser derfor frem til maj 2018, hvor det hele står færdigt, siger Søren Svendsen.

 
I november 2017 var der fremgang i udenrigstrafikken på 54,8 procent. 33.732 passagerer fløj til og fra udlandet med rutefly i november 2017 i forhold til 21.796 passagerer i november 2016.

 
Charter- og indenrigstrafikken går tilbage
Der var en tilbagegang i indenrigstrafikken på 6,8 procent i november 2017. Således rejste 79.072 indenrigs i november 2017 mod 84.819 i samme måned sidste år. Derudover var der i november 2017 6.406 chartergæster, der rejste til og fra Aalborg mod 7.841 rejsende i november 2016. Dette giver en samlet tilbagegang i chartertrafikken på 18,3 procent.




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Metaltræthed er en sandsynlig årsag til motorhavari på amerikansk fly
- Flyselskab på en stor ø køber sig ind i andet ø-selskab
- Speditonsvirksomhed skifter ud i toppen
- Femern-forbindelse vil styrke Københavns Lufthavns konkurrencekraft
- Norsk flyselskab har fløjet med fire millioner passagerer mellem Aalborg og København
- - Interessen illustrerer bæredygtighed og potentiale i forretningen
- Ejeren af British Airways vil købe norsk flyselskab
- SAS bestiller 50 nye fly
- Minister vil have hjælp til at forbedre arbejdsmiljøregler
- Fart på de spanske ruter i påsken
- Aarhus og Berlin bliver knyttet sammen med fly
- Mindre flyselskab øger kapaciteten mellem Aarhus og Göteborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst