Vognmandsforretning i Aalborg har fået en voldsom vogn
Tirsdag 22. august 2017 kl: 10:07
Af: RedaktionenInden for det seneste års tid har Stiholt leveret fem nye Scania’er til AVAS - Aalborg Vognmandsforretning A/S. Den seneste i rækken, der også består af fire-akslede hejseladsbiler og en fem-akslet kranbil, er en fire-akslet Scania opbygget med en Palfinger-kran af den store langtrækkende slags
Palfinger PK150002-kranen er leveret af Palfinger Danmark og er udrustet med seks hydrauliske udskud. Den løfter godt 7 ton ude på 14,3 meter. Med to manuelle udskud bliver rækkevidden omkring 19 meter, og her kan den løfte cirka 5 ton i strakt arm. Palfinger-kranens maksimale løfteevne er på 40 ton. På trods af den store opbygning og brug af nogle af Scanias kraftigste chassis- og drivlinekomponenter vejer den fire-akslede kranbil under 28 ton og dermed omkring 4 ton under den maksimalt tilladte totalvægt på 32 ton.
Efter opbygning og maling er bilen klargjort hos Stiholt i Aalborg, hvor markedschef Jens Holger Pedersen er manden bag handlen med AVAS. Han står også bag en seks-akslet Scania R 580, som AVAS senere i år får leveret med en 375 t/m Erkin-kran.
Aalborg Vognmandsforretning A/S er i dag en af de store vognmandsforretninger i Nordjylland. Virksomheden beskæftiger godt 100 medarbejdere, der servicerer kunderne med transport af bygge- og anlægsmaterialer fra egne grusgrave, kranarbejde, asfalttransport og -udlægning, blokvognstransport med egne følgebiler, liftudlejning med mere. AVAS vogn- og maskinpark består af over 300 enheder fordelt på lastbiler, påhængskøretøjer samt lette og tunge entreprenørmaskiner.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Vognmand er daffet hjem til Herfølge med fire-akslet asfalttiptrailer
- Fejedreng blev lastvognsmekaniker - og vinder af pris
- Fribredden over Lillebælt bliver reduceret et par uger i maj
- Vognmand tog to-akslet trækker med sig til Møn
- Tiderne skifter - maskiner i Limfjordshavn skifter til el
- Nyt samarbejde skal hjælpe flere tunge el-køretøjer ud på vejene
- Landets veje lægger asfalt til mange køer
- En tredie færge over Øresund sejler mod en elektrisk fremtid
- Seksuel chikane, vold og diskrimination er en del af hverdagen
- Transportfirma fra maj 2022 er endt som et konkursbo
- Vognmand har for første gang selv fået en ny lastbil
- Tre-akslede gardintrailer har optrin i begge side
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |