Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Endnu en hollænder er kørt til Krogager

Torsdag 10. august 2017 kl: 00:45
Af: Redaktionen

Kristen Højgaard i Krogager ved Grindsted driver Højgaard Transport ApS og skulle tidligere i år investere i en ny lastbil. På trods af, at han havde passeret pensionsalderen, ønskede han en fremtidssikret løsning, der også var driftssikker og økonomisk. Baseret på tidligere erfaringer blev det til endnu en DAF

Endnu en hollænder er kørt til Krogager
Den nye lastbil er en tre-akslet DAF XF 510 FAN 6x2*4 forvogn opbygget med wirehejs, der skal trække en fire-akslet påhængsvogn. Vogntoget skal først og fremmest køre med korn- og foderstoffer for DLG over hele Danmark. I forbindelse med investeringen i den nye lastbil, har Kristen Højgaard også købt to nye Micodan-containere.


- Jeg har tidligere haft op imod en halv snes lastbiler, men i de senere år har jeg droslet ned. Den nye DAF er nu min eneste lastbil, som jeg selv kører til hverdag, siger Kristen Højgaard, der som én-bils vognmand selv bestemmer, hvordan han vil have sin bil.


Manøvreevne og lav totalhøjde
- Tit skal jeg ind på snævre gårdspladser, så derfor har jeg valgt en bil med styrbar bagaksel. Jeg skal også kunne komme ind i lader og haller med lave porte, så derfor har jeg valgt DAF’s mellemhøje førerhus Space Cab i stedet for det højeste Super Space Cab. Jeg har desuden fået monteret en knap, så jeg kan udlufte både luftaffjedringen på forakslen og på førerhusophænget. Så holder bilen sig under 3,4 meter, som er et krav fra DLG, ja faktisk kommer den ned på 3,36 meter, siger Kristen Højgaard.


Kristen Højgaard er godt tilfreds med den pakkeløsning, som Lastbilmægleren v. Carsten Lykke har sat sammen til ham.


- Jeg har haft en DAF tandemtrækker, der blandt andet kørte med en fire-akslet gylletrailer og suge-/blæse-trailer. Den bil var ikke til at slide op, så hvorfor ikke køre videre i endnu en hollænder. Jeg er sikker på, at DAF, Carsten Lykke og PM Lastvogns Service er den bedste kombination på markedet lige nu. Carsten har taget tandemtrækkeren i bytte på den nye, og jeg stoler faktisk så meget på DAF, at jeg har fravalgt service- og reparationskontrakt. DAF giver jo tre års/500.000 km fabriksgaranti, og PM Lastvogns Service har Danmarks bedste værksted, så jeg er helt tryg, siger vognmanden fra Krogager.


Tal og fakta om Højgaard Transports nye DAF XF 510 FAN 6x2*4 SC
  • 12,8 liters MX-motor på 510 hk/2.500 Nm, Euro 6
  • 12-trins ZF 12AS2540 gearkasse med AS-Tronic fuldautomatisk gearskifte
  • EBS-skivebremser og ECAS-luftaffjedring på alle tre aksler
  • ACC-afstandsradar, AEBS-nødbremsesystem, sporassistent
  • LED forlygter samt LED sidemarkerings- og baglygter
  • DAF Space Cab førerhus med mellemhøjt tag
  • Multi-justérbare luksus-stole med sædevarme og -ventilation
  • Læderrat med fjernbetjening af fartpilot, radio, telefon med videre
  • X Comfort madras i nederste køje
  • Køleskab-/dokumentboks under nederste køje
  • Opbygning: Tre-vejs 24-tons HMF wirehejs med fjernbetjening, VBG-træktøj til påhængsvogn
  • Fabriksmalet førerhus i kundefarve, opbygning med videre malet af Mosegaard Autolakering i Bramming
  • Udrustet med diverse udstyr samt klargjort til levering af PM Lastvogns Service i Hedensted
  • Solgt og leveret af Lastbilmægleren v. Carsten Lykke i Hedensted










Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst