Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Studerende på CBS vinder SCM-pris

Tirsdag 4. juli 2017 kl: 12:03
Share  


Af: Redaktionen

Med et gennemsnit på 11,6 sikrede operation manager Penille Kryger sig den pris, som Logistikkompagniet i Greve har stiftet og donerer til den studerende, der opnår det højeste gennemsnit på HD-studiets Supply Chain Management-linie på Copenhagen Business School - Handelshøjskolen - i København

Penille Kryger fik prisen på 10.000 kroner som anerkendelse for hendes arbejde med at dygtiggøre sig. 


Til daglig er Penille Kryger operations manager i shipping- og skibsredervirksomheden Ultrabulk A/S. Ved siden af jobbet i den internationale koncern har Penille Kryger på tre år færdiggjort HD-studiet i Supply Chain Management., som hun afsluttede med årets højeste gennemsnit. 


- Jeg er meget glad og beæret over at modtage prisen og stolt af det endelige resultat. Det er en flot gestus, at Logistikkompagniet anerkender det hårde arbejde, som studerende skal udføre for at opnå et godt resultat, sagde Penille Kryger.


Fortjener anerkendelse og respekt 
Under afslutningen fik de studerende i samvær med deres familier overrakt diplomer ledsaget af festtaler af studieleder Aseem Kinra fra CBS samt administrerende direktør Jan Dewald Hansen fra Logistikkompagniet ApS.


- Alle, der sætter sig et mål og når det, fortjener anerkendelse og respekt. HD-studiet er krævende og foregår på højt niveau. Herudover tages det typisk ved siden af et fuldtidsarbejde og i en udfordrende balance med et familieliv. Derfor kræver det et stort skulderklap til de studerende, der søger at dygtiggøre sig, sagde Jan Dewald i forbindelse med overrækkelsen af prisen.


I år var det Penille Kryger, der vandt prisen, og som med sit snit på 11,6 ikke alene scorede årgangens højeste snit, men som også overgik sidste års prismodtager, der opnåede imponerende 11,2.


Et karrieremæssigt springbræt 
Studieleder Aseem Kinra fra CBS peger på, at det altid er en fornøjelse at overrække diplomerne til årgangens afgangselever. For ham er det kulminationen på et forløb, der ikke alene er en uddannelse, men også en forandringsproces for de studerende.


- Eleverne vil få en større faglig ballast og styrke deres kompetencer med helhedstænkning inden for de traditionelle funktioner af Supply Chain. De kommer som udgangspunkt selv med problemstillingen og får vejledning undervejs. De er nysgerrige. De er videbegærlige. De spørger. De undersøger. Kort sagt; de er meget engagerede i deres studie, siger Aseem Kinra.


Hvert år optages ca. 45-50 studerende på HD SCM. Aldersfordelingen på holdene spænder fra sidst i 20’erne til midt i 50’erne. Aseem Kinra oplever, at uddannelsen for mange er et karrieremæssig springbræt.


- Enten avancerer dimittenderne efterfølgende i de virksomheder, de er ansat i, eller også skifter de job, siger han.


Husbygger og nybagt mor 
Penille Kryger har ved siden af studiet også fået sønnen Jonathan, der nu er syv måneder. Sammen med sin mand Nicklas Kryger, er parret ved at bygge hus i Roskilde, så de kan flytte ud af den nuværende lejlighed, der er blevet for lille.




Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transport- og logistik-koncern åbner nyt kontor i Kolding
- Whitepaper fra computerproducent peger på fremtidens udfordringer for post- og logistikvirksomheder
- De tunge er kørt frem med 61
- Scania tog september med 90 flere end nummer to
- Lastbilbestanden er vokset med 274
- Skal vi flytte afgangen 15 minutter?
- Opbygger fortæller om vognmandens nye vogntog
- Villaby-vognmand vider sin vognpark ud
- Vognmand i Hundested har fået en ny lastbil med skovkran
- Lastbilerne kørte frem i september
- Varebilerne taber terræn
- Bornholmslinjen åbner for mere fragt på hurtigfærgen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst