Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
DTL’S FORMAND:

Kampen mod unfair konkurrence og social dumping er blevet meget synlig

Lørdag 20. maj 2017 kl: 09:24
Af: Jesper Christensen

- Uden at gå i detaljer, så vil jeg hævde, at kampen mod unfair konkurrence og social dumping nu fylder så massivt, at selv de politikere, der rent faktisk ikke mener det er et problem, dårligt tør sige det højt længere. Det sagde formanden for vognmandsorganisationen DTL, Martin Danielsen, i sin tale på organisationens generalforsamling, der fandt sted i Aarhus lørdag 20. maj

Derfor kunne han med stolthed konstatere:
  • at DTL er utroligt synlige i medierne
  • at DTL er den vognmandsorganisation som medier og beslutningstagere henvender sig til
  • at DTL har sat dagsordenen igen og igen og præger danskernes opfattelse af erhvervet 

- DTL-Danske Vognmænd er simpelthen organisationen, når det gælder erhvervspolitikken og de store mediedagsordner. Når jeg er ude og repræsenterer DTL, så er det helt tydeligt, at der står respekt om DTL som en seriøs og professionel aktør, sagde Martin Danielsen og fortsatte:

- Hvem talte om unfair konkurrence og social dumping i vejgodstransporten for fem-seks-syv år siden. Det gjorde DTL. I dag finder du ikke en folketingspolitiker, som ikke ved hvad ulovlig cabotage er, og som ikke er bekendt med østchaufførers vilkår på rastepladserne. Al den opmærksomhed er ikke kommet af sig selv.


DTL’s formand fremhævede, at DTL sammen med vognmandsorganisationer i Norge, Sverige og Finland, der har løftet debatten og fokus på forholdene på transportområdet i Europa.


- Og er det ikke blevet sådan, efter at vi har måttet skælde og smælde overfor EU-Parlamentet og den tidligere EU-kommission, at vi nu hver dag hører transportkommissær Bulc tale om vores dagsordner, sagde Martin Danielsen og understregede, at DTL er med til at sætte dagsordenen.


- Faktisk i en grad, som gør, at især nogle borgerlige politikere forsøger at flyve under radaren, for ikke at skulle diskutere problemerne og stå på mål for deres synspunkter foran os. Selv i Kolding byråd må de forholde sig til det. Og bare som en indskudt bemærkning: Lur mig, om ikke vi kommer til at se spørgsmålet om social dumping, overfyldte rastepladser, unfair konkurrence som et tema i den kommende kommunale valgkamp, sagde Martin Danielsen.


Han understregede kraftigt, at vognmandsorganisationen ikke bare kan læne sig tilbage og se veltilfreds på det, der er opnået.


- Der ligger 1000 slagsmål og venter, og DTL har læssevis af opgaver foran sig. Men vi kan bruge sejrene, vi kan bruge erfaringerne og vi kan bruge bevidstheden om vores gode indsats, til at gå ind i de næste kampe. Og dét gør vi, sagde Martin Danielsen.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst