Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Frankrig vil opkræve system-afgift for udenlandske chauffører

Onsdag 17. maj 2017 kl: 12:34
Af: Redaktionen

Frankrigs særregler på transportområdet er igen kommet i EU-Kommissionens søgelys. Fra 1. januar næste år vil Frankrig indføre en betaling på 40 euro pr chauffør for vedligeholdelsen af deres database over udenlandske chaufførers arbejde på fransk jord


Gebyret på de nævnte 40 euro vil de franske myndigheder opkræve hos transport- og logistikvirksomheder, der er etableret uden for Frankrig og har chauffører, der udfører tjenesteydelser i Frankrig.


Reglerne gælder de virksomheder, der er omfattet af de franske regler om mindsteløn og derfor skal lave en elektroniske anmeldelse. 


Den internationale vejtransportorganisation IRU oplyser, at betalingen af de franske myndigheder betragtes som en servicebetaling til vedligeholdelse af den elektroniske SIPSI-database. IRU betragter afgiften som en overdreven og unødvendig hindring for det frie indre marked og transportydelser i Frankrig. Den opfattelse deles blandt andet af den danske transportorganisation ITD, der er medlem af IRU.


- Det tenderer til rent optrækkeri. Franskmændene går for langt i denne sag ved at indføre denne såkaldte servicebetaling. Det er en alvorlig krænkelse af de frie arbejdsmarkedskræfter og grundlaget for det indre marked. Denne afgift vil ramme alle transportvirksomheder uden for Frankrig, og det strider mod det europæiske fællesskab. Derfor glæder det os også, at IRU allerede er gået til handling i sagen, siger Karen Roiy, der er public affairs chef i ITD.


Hun opfatter sagen som principiel og understreger, at det er vigtigt at få sat en prop i dette spørgsmål, fordi ideen om beslægtede afgifter vil kunne sprede sig til andre europæiske lande med lignende særregler.
 

- Vi skal sikre fælles regler for udstationering og mindsteløn i Europa - ikke mindst hvad angår dokumentationskrav. Dette er en svækkelse af det indre marked, og vi håber, at vi kan kæmpe for fælles EU-løsninger i den kommende vejpakke, siger Karen Roiy.


IRU har henvendt sig til EU-Kommissionen om sagen. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst