Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Mercedes-Benz lader Actros dyste med kørende konkurrenter

Tirsdag 20. december 2016 kl: 13:06
Af: Redaktionen

Danske vognmænd har siden 2014 kunnet udfordre brændstofforbruget i egne lastbiler ved at låne en Mercedes-Benz Actros til sammenligning i 14 dage. Nye tal viser, at besparelsen i Danmark i gennemsnit er 9,8 procent for lastbiler, som opfylder Euro 6-kravene

Mercedes-Benz lader Actros dyste med kørende konkurrenter
I Mercedes-Benz’ internationale sammenligningstest Fuel Duel kan vognmænd låne en lastbil i 14 dage. Lastbilen er en standard-model fra fabrikken og er hverken specialproduceret eller modificeret yderligere. 


To af kriterierne for at låne bilen i 14 dage er, at lastbilen anvendes til samme kørsel som de lastbiler, virksomheden allerede har i drift, og at brændstofforbruget måles i detaljer. Hidtil har Mercedes-Benz vundet over ni ud af ti af de dueller, selskabet har deltaget i på europæisk plan.




I Danmark er der i år kørt 36 dueller mod lastbiler, som opfylder Euro 6-kravene. Mercedes-Benz’ Actros har vundet 34, mens det er blevet til en enkelt uafgjort dyst og et enkelt nederlag.




- Når man som vognmand står foran at skulle investere i ny lastbil, er det vigtigt at se på hele billedet. Prisen er jo ikke bare tallet i bunden af fakturaen. Det handler også om antallet af servicetjek, reparationer og ikke mindst brændstofforbrug. Det sidste er det, vi demonstrerer med Fuel Duel. Det er nemlig vigtigt ikke bare at tale om brændstoføkonomi og besparelser – man skal kunne vise det. Den demonstrerede, gennemsnitlige brændstofbesparelse på 9,8 procent med Mercedes-lastbilen svarer til ca. 24.000 kroner om året for en lastbil, som kører 120.000 kilometer om året, siger Jens Tittel salgschef for Mercedes-Benz lastbiler i Danmark.




Mindskningen i forbruget er også direkte målbart i påvirkningen af miljøet. I eksemplet ovenfor betyder det en mindskning af CO2-udslip på 9,4 ton pr. lastbil pr. år.




- Økonomi og miljø er to vigtige spørgsmål for vognmænd i dag, og vi investerer derfor milliardbeløb i at gøre lastbilmotorerne så effektive som muligt, siger Jens Tittel.


Udregningerne er baseret på det gennemsnitlige brændstofforbrug, som duellanterne har oplyst i forbindelse med deres Fuel Duel, og en pris på 7,00 kroner pr. liter diesel.


Konkurrenterne til Mercedes-Benz Actros’ Fuel Duel-modeller kan sikkert med rette eller urette anføre en række punkter, hvor der kan være usikkerhed om resultat.


Men det er yderst tvivlsomt, om der kan sættes spørgsmål med det fornuftige i at fokusere på brændstofoptimerede lastbiler og chaufførernes måde at køre på. Række af eksempler på, at fokus på at begrænse brændstofforbruget både har en postivit effekt på brændstofomkostningerne og på eksempelvis antallet af skader, er efterhånden lang.




Fuel Duel - sådan fungerer det


  • En vognmand, som melder sin interesse, får lov til at låne en Mercedes-Benz Actros i 14 dage uden omkostninger. Bilen skal indgå i den vanlige kørsel og erstatte et eksisterende køretøj under perioden med samme type af last (inklusive trækker eller trailer) og på samme rute. Vognmanden vælger selv, hvilken af sine lastbiler, han/hun vil sammenligne med og præsenterer tal for bilens brændstofforbrug. Mercedes aflæser kørsel og brændstofforbrug ved hjælp af FleetBoard-flådehåndteringssystemet og vognmanden får selv adgang til dataene efter testperioden.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed i Roskilde er endt i skifteretten
- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst