Nyt mobilkranfirma har rejst standeren
Fredag 19. august 2016 kl: 10:38
Af: RedaktionenI et samarbejde med vognmand Tage Kristensen, Hanstholm A/S etablerer Knud Gade A/S i vejle mobilkranvirksomheden KG Mobilkraner A/S. I den nye virksomhed kan Knud Gade A/S og Tage Kristensen A/S løse flere og større opgaver inden for byggeriet i hele Danmark
![]() |
KG Mobilkraner har base hos Knud Gade A/S på Englandsvej i Vejle, og indtil videre råder KG Mobilkraner over to mobilkraner. Dels en lidt ældre mobilkran, der kan løfte 60 ton, dels en nyindkøbt kran med en kapacitet på 130 ton. Samtidigt kan firmaet benytte sig af Tage Kristensens fem mobilkraner med en kapacitet fra 60 til 400 ton.
- KG Mobilkraner kan naturligvis også benytte Knud Gades lastbilkraner og blokvogne, og det er også Knud Gade, der stiller mandskab til rådighed for den nye virksomhed, siger Martin Gade, der ser frem til at udvide samarbejdet med kollegaerne i Hanstholm.
- Vi har samarbejdet med Tage Kristensen A/S i mange år. De har hjulpet os, når vi havde behov for ekstra kapacitet inden for mobilkraner. Nu udvider vi samarbejdet, og med KG Mobilkraner har vi sammen skabt en stærk virksomhed med dygtige medarbejdere og mobilkraner til ethvert formål. Det betyder, at vi nu står stærkere og kan imødekomme den stigende efterspørgsel og de mange opgaver inden for byggeriet, siger Martin Gade.
Martin Gade er indsat som administrerende direktør, mens Mark Kristensen fra Tage Kristensen A/S er bestyrelsesformand.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Vognmand hentede komplet vogntog i Hedensted
- I 2010 arbejdede 7 procent - i 2025 var det 9 procent
- Sololastbiler og sættevognstog må holde vægten - norske vognmænd protesterer
- Norske myndigheder har hævet totalvægten for udvalgte vogntog
- Fire-akslet trailer har knap 15 meter gående gulv
- En række køretøjer med særlige godkendelser kan nøjes med det periodiske syn
- Aalborgvirksomhed har fået ny tre-akslet trækker med 780 heste
- Snerydning er også en fysisk aktivitet
- Italienske magasiner giver bæredygtighedspris til italiensk lastbil
- Amerikansk bilproducent melder klar med el-lastbiler
- Myndigheder fandt 1,2 milliarder falske euro i postforsendelser
- Bødeudskrivelse for manglende betaling af vejafgift er suspenderet
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |






