Transportmesse i Greve har et halvt hundrede udstillere
Onsdag 10. august 2016 kl: 11:53
Af: RedaktionenFor ottende gang åbner Transport Øst dørene i weekenden 3.-4. september i Greve. Igen er et halvt hundrede udstillere på plads til at tage mod de besøgende
- De fleste udstillere meldte sig allerede til, da vi lukkede messen ned sidste år, og derudover er der kommet enkelte nye til i stedet for andre. Generelt fornemmer man, at det går fremad i branchen, og der er god interesse fra udstillere til at komme og møde resten af branchen på den her måde, siger Bjarne Routhe fra Danske Transport Medier, der står bag Transport Øst.
Udstillingen fylder udstillingsområdet ud og har også i år opbakning fra Greve Kommune, som arbejder aktivt på at skabe bedre rammer for transporten i området, der i forvejen huser en lang række vognmandsvirksomheder og forhandlere til branchen.
Der er igen i år mulighed for at se på lastbiler. Både de nyeste af slagsen med næsten alle lastbilmærker repræsenteret, men også hos en halv snes virksomheder, der handler med lastbiler. Hertil kommer forhandlere af trailere, kraner, opbygninger, finansiering, uddannelse, rådgivning, tilbehør, dæk, olieselskaber med mere.
Arrangøren Danske Transport Medier, der udgiver tre fagblade for transportbranchen - Lastbil Magasinet, Trans Inform og Danmarks Transport-Tidende - har også en stand på messen.
Transport Øst finder sted i Ventrupparken 12 i Greve 3.-4. september.
Åbningstiderne er lørdag 10-17 og søndag 10-15. Der er gratis parkering lige ved området.
Entré er 50 kr. - børn under 12 er gratis. Fribilletter kan fås hos udstillerne.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Ny samkørselsplads bliver knudepunkt for flere transportformer
- Tyske toldere fandt over 14 millioner cigaretter i lagerhal
- Gardintrailer er fleksibel med sit hæve- og skydetag
- Mistænkt for spritkørsel slog hjælpsomme mænd med en kølle
- Tre tre-akslede tip-kærrer er sendt til Demstrup
- Flere køretøjer får solceller på taget
- Chauffør kørte med krogen oppe og ramte en bro
- Distributør af kommunal post risikere at blive opsagt af Odense Kommune
- Chauffør fik sin trækker koblet fra brændende sættevogn
- Leder af transportfirma i Litauen underbetalte op mod 200 lastbilchauffører
- Politiet kontrollerede tunge køretøjer på Bornholm
- Sydtysk transportvirksomhed lejede udenlandske chauffører uden tilladelse
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |



