Den nye Scania ligner lidt en fra forrige århundrede
Mandag 6. juni 2016 kl: 18:00
Af: Redaktionen
Ejerne af virksomheden Sejer og Sønnichsen A/S i Fogderup ved Rødekro - det er 28-årige Hans Christian Sønnichsen og 50-årige Henning Sejer - har fået en ny Scania R 580 med retro-look, så den lidt ligner en Scania 143 fra forrige århundrede
![]() |
Den er udstyret med tvillingmonteret bogie, fuldautomatisk Opticruise-geraskiftesystem og enkeltgear-bagtøj uden navreduktion.
Bag førerhuset er bilen opbygget med hydrauliktank, opadgående udstødningsrør, fuld alu-afdækning, stor bagkofanger, originale sideskørter og hvide alufælge. Highline-førerhuset er retro-pyntet med Michelin-mænd, rotorblink, tryklufthorn, lygter, skinner med markeringslys og lys i spoileren. Der er ligeledes kræset med indretningen i form af en Scania-læderkabine med rødt busplys og et ældre Scania Vabis rat.
Sikkerheden er tilgodeset i kraft af AEB-bremsesystem (avanceret nødbremsesystem) og LDW (advarselssystem når vejbanemarkeringerne overskrides under kørslen). Da den nye lastbil skal køre tip-kørsel, er der monteret et kamera bagtil, så chaufføren selv kan tjekke og sikre, at læsset er ligeligt fordelt.
Vognmandsvirksomheden har tilvalgt en serviceaftale med udvidet reklamationsret baseret på Scania’s nye koncept "Skræddersyet Service", som betyder, at serviceeftersyn udføres efter behov og ikke efter antal km. Serviceinterval baseres på data, som sendes til Scania-værkstederne fra køretøjets Communicator-boks.
Virksomheden Sejer og Sønnichsen A/S blev etableret i maj og er en fusion mellem vognmandsfirmaet Hans Christian Sønnichsen i Aabenraa og familievirksomheden Henning Sejer Pedersen ApS i Bylderup-Bov. I 2014 vandt Henning Sejer ApS ITD’s Danish Transport Award 2014.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Fire-akslet gardintrailer har ekstra lange gardiner
- Lastbilchauffør kørte som spøgelsesbilist på motorvej ved Horsens
- Regeringen vil afsætte 3,2 milliarder kroner til elektrificering
- Chauffør er blevet dømt for tabt metal på motorvej
- Forsvaret opretter midlertidigt militært område på havnen i Aarhus
- Polsk støtte til tysk lastbilfabrik er uforenelig med statsstøtteregler
- Transportorganisation vil have Færdselsstyrelsen til at stoppe deling af CPR-numre
- Fabrik i Normandiet har produceret lastbiler i 70 år
- Energiselskab har åbnet flere HVO-tanke
- Blodprop satte en stopper for truckcertifikat - indtil...
- Pakkedistributør bygger lagerhotel i Kolding
- Fabriksområde med havn til tunnelbyggeri kan få en ny rolle
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





