Flådestyringsfirma fra Nordjylland ser på USA
Torsdag 12. maj 2016 kl: 09:46
Af: RedaktionenTrackunit A/S kan offentliggøre sin første årsrapport efter salget til Goldman Sachs Merchant Banking Division og GRO Capital. Med etablering i USA vil virksomheden nu yderligere accelerere væksten.
Med over 160.000 aktive enheder er nordjyske Trackunit A/S blandt verdens førende udbydere af flådestyring til maskinproducenter, industri, udlejningsbranchen samt byggeri og anlæg. Virksomhedens 2015-regnskab viser en fremgang i bruttofortjenesten fra 44,1 til 75,6 millioner kroner.
150 procent EBITDA-vækst
På grund af sit vækst- og indtjeningspotentiale blev Trackunit i sommer købt af et konsortium bestående af GRO Capital og Goldman Sachs Merchant Banking Division. I det seneste regnskabsår er resultatet af primær drift (EBITDA) før særlige poster vokset fra 16,8 til 42,3 millioner. Efter en tredobling af virksomhedens egenkapital i 2015 skal de tilførte ressourcer bruges til at sætte skub i væksten. Det skal blandt andet ske gennem mindst 30 nye arbejdspladser i indeværende regnskabsår.
- Vi har formået at vokse endnu mere end markedet. Vores produkter blev installereret over 50.000 gange i 2015, og det har resulteret i 70 procent bruttoavancevækst og 150 procent fremgang i EBITDA, siger Jørgen Raguse, der er administrerende direktør i Trackunit A/S.
Ifølge direktøren kan væksten både tilskrives nysalg, mersalg og en udbygget international salgsorganisation.
Kan blive lige så store i USA
Trackunit har lagt en ambitiøs strategiplan med forventning om markant øget vækst i Europa. Imidlertid er antallet af maskiner, som potentielt kan benytte Trackunits teknologi, endnu større i Nordamerika. Derfor vil Trackunit også satse på USA.
- Vi åbner et kontor i Chicago, der skal være vores brohoved til Nordamerika. Konkurrenceforholdene er mere gunstige på den anden side af Atlanten, så markedspotentialet er enormt. Derfor kan vi blive lige så store i USA som i Europa, og vi forventer hurtigt at nå en stor tocifret millionomsætning i det amerikanske datterselskab, siger Jørgen Raguse.
Han peger på, at Trackunit med sin nye ejerkreds i ryggen er godt rustet til at erobre det nordamerikanske marked, hvor maskinproducenter og udlejningsselskaber stiller store krav til teknik, dokumentation og compliance.
Overdragelse kostede på bundlinjen
Til trods for vækstrater og fremgang i EBITDA må Trackunit notere et minus på bundlinjen. Det er der ifølge økonomidirektør Finn Bundgaard Bech en naturlig forklaring på.
- Særlige poster i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen påvirker årets resultat negativt med 63,8 millioner kroner. Det er værd at notere sig, at der er tale om engangsomkostninger til aflønning af ledelsen, som blev krystalliseret ved ejerskiftet, samt afledte transaktionsomkostninger, siger han.
Fakta om Trackunit A/S
- Trackunit A/S har siden 2003 udviklet og produceret flådestyringsløsninger til maskinbranchen.
- Produktporteføljen spænder fra brugeridentifikation og simpel GPS-sporing til avancerede CAN-busløsninger samt komplette styrings- og optimeringskoncepter til store flåder.
- Trackunits produkter afsættes globalt gennem datterselskaber og partnere – og benyttes i over 160.000 maskiner og køretøjer.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Tilbageholdelse af udenlandske køretøjer og rimelige bødesanktioner er på vej
- Sidste postmåling i 2025 viste, at posten kom frem
- Havneselskab investerer i nye kontrolfaciliteter i Fredericia
- Bro over E45 ved Horsens skal rives ned
- Vestjysk kommune har skærpet kravene til affaldsindsamler
- Snevejret gjorde det svært for busserne
- Vognmandsvirksomhed i Herning sparer tid og reducerer arbejdsbyrden med flådestyringssystem
- Vognmandsvirksomhed i Herning sparer tid og reducerer arbejdsbyrden med flådestyringssystem
- Vognmandsvirksomhed i Herning sparer tid og reducerer arbejdsbyrden med flådestyringssystem
- Januar kom ud med 95 nye elektriske lastbiler
- Lille antal blev fordoblet plus lidt mere
- Maskintrailer skal køre for asfalt-virksomhed
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




