Tidligere havnearbejder og professor bliver forretningsudvikler hos Aalborg Havn
Tirsdag 26. januar 2016 kl: 09:32
Af: RedaktionenAalborg Havn har ansat professor og specialist i fiskeriforvaltning og kystsamfundsudvikling, Jesper Raakjær, i en stilling som forretningsudvikler. Dermed vil Aalborg Havn styrke sit fokus på forretningsudvikling og investeringsfremme
![]() |
- Vi har store forventninger til den nye funktion, som internt skal bidrage til en styrkelse af vores organisation og strategi, og eksternt holde et skarpt fokus på erhvervsudvikling, heriblandt tiltrækning af nye virksomheder og målrettet arbejde med tilskudsmuligheder, siger administrerende direktør i Aalborg Havn A/S Claus Holstein.
Som forretningsudvikler hos Aalborg Havn skal Jesper Raakjær mand arbejde tæt sammen med Aalborg Kommunes erhvervsafdeling, BusinessAalborg, med det formål at skærpe indsatsen i forhold til investeringsfremme og tiltrækning af nye virksomheder fra udlandet til Aalborg Havn og Aalborg Kommune.
Aalborg Havn har hentet Jesper Raakjær fra Aalborg Universitet. Her han har været professor siden 2000, og fra 2012 har han fungeret som professor i Marine Governance and Coastal Policy. Jesper har tidligere arbejdet ved Institut for Fiskeriforvaltning og Kystsamfundsudvikling (IFM) og ved Dansk Institut for FiskeriTeknologi og Akvakultur (DIFTA), der begge er lokaliseret på Nordsøen Forskerpark, samt ved Institut for Produktion på Aalborg Universitet.
Sideløbende har Jesper Raakjær været videnskabelig rådgiver for Norfima AS i Tromsø, adjungeret professor for Department of Marine Affairs på University of Rhode Island, USA, bestyrelsesmedlem i Sea and Shore Marine Research, næstformand i Pelagic Skagen A/S og bestyrelsesformand i P. Anthonisen A/S.
Jesper Raakjær er uddannet cand.merc. med speciale i erhvervsudvikling, efterfulgt af ph.d. i 1992 og dr. scient. i 2009. Jesper Raakjær er opvokset i Hals og har inden sin akademiske karriere været slæbebådsskipper, havnearbejder og erhvervsfisker.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Danske lastbiler transportarbejdede lidt mindre
- Transport trækker serviceproduktionen op
- Sjællandsk transportvirksomhed køber bornholmsk virksomhed
- Havn ved Limfjorden kan fejre 550 år
- Øresundsbron blev passeret knap 8 millioner gange sidste år
- Hverdagen er ikke blevet mindre presset - tværtimod.
- Flere sammenhængende oplæggerdage giver hurtigfærge fra Bornholm flere afgange
- Arbejdsgivere vil sætte fokus på unge og seniorer
- Klargøring af ny el-færger tager endnu længere tid
- Salttrailer med en enkelt aksel er leveret til vognmand i Rødkærsbro
- Nyt anlæg til luftfragt skal øge kapaciteten
- Samarbejdsorganisation har fået ny formand
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |

.jpg)


.jpg)
