Maritim organisation er skuffet over finanslovsaftale
Torsdag 19. november 2015 kl: 14:32
Af: RedaktionenMaritime virksomheder vil fortsat tabe kontrakter, arbejdspladser og innovation, fordi de mangler en maritim montør-ordning. Brancheorganisationen Danske Maritime kritiserer regeringen og dens forligspartier for ikke at medtage en maritim montørordning i Finanslovsforliget. Organisationen peger på, at en montørordning til 63 millioner kroner kunne have skabt over 700 arbejdspladser og have øget omsætningen i en række maritime virksomheder med omkring en halv milliard kroner
Nu står den ifølge Danske Maritime i stedet på fyringer og tabte kontrakter i den maritime industri.
- Vi bad blot om vilkår i stil med dem, som de sejlende søfolk har. Det ville give virksomheder i den danske maritime industri mulighed for at hyre i stedet for at fyre. Det ved vi, Folketingets partier kan se fornuften i - men åbenbart ikke nok til, at ordningen blev prioriteret i forliget om Finansloven, siger Jenny N. Braat, Danske Maritime.
- Nu må vi i stedet kæmpe for at få ordningen ind i den kommende Vækstplan for Det Blå Danmark, som V-Regeringen har annonceret. Der er jo økonomisk plads til montørordningen i de midler, der er afsat til forbedringer, men ordningen er ikke nævnt, siger hun videre.
Vil betyde fyringer og tabte kontrakter
Den manglende maritime montørordning i finanslovsforliget vil ifølge Danske Maritime koste både tabte kontrakter og arbejdspladser samt manglende innovation i en maritim industri, der internationalt står foran et vækstboom med nye skibe og opgraderinger. Der viser eksempler fra maritime virksomheder og deres afdelinger.
- I 2013 måtte vi afskedige 40 af vores montører i Frederikshavn og Holeby, fordi vi manglede denne ordning, og vi forudser at miste yderligere job blandt de tilbageværende 70 montører og superintendents, siger vice president Poul Knudsgaard, MAN Diesel & Turbo.
- Vi tabte en stor kontrakt, der kunne have beskæftiget 50 mand, fordi vi manglede en montørordning, der kunne have sænket tilbuddet med de nødvendige sidste 15 procent, siger technical director Peter Nørgård, Vestergaard Marine Service, der beskæftiger 150 ansatte i Frederikshavn.
- Med en maritim montørordning ville vi kunne holde tilbudsomkostningerne nede på et minimum og forblive i det attraktive omkostningsniveau for vore kunder, siger senior vice president Henrik Pander, PureteQ i Svendborg, der har udviklet en ny såkaldt scrubber, der renser skibes udstødningsrøg for svovl.
Koster mindre end udflytning af statslige arbejdspladser
En analyse blandt Danske Maritimes medlemmer, der ligger til grund for forslaget, viser, at en maritim montørordning inden for et år vil betyde op mod 350 nye fuldtidsansatte montører blandt medlemsvirksomheder samt et halvt hundrede afledte job i virksomhederne, som samlet vil opnå en øget omsætning på 245 millioner kroner.
- Omsætter vi det til runde tal for hele den maritime industri i Danmark, betyder det over 700 nye job og en meromsætning på omkring en halv milliard kroner, siger Jenny N. Braat.
Hun peger på, at en maritim montørordning koster mindre pr. job end udflytningen af statslige arbejdspladser. En montørordning vil endda levere nye job, heraf mange til udkantsområder. Statens udflytning handler om at flytte eksisterende job.
Det regnestykke, som Danske Maritime har stillet o, ser sådan ud:
Udflytning: 3.900 arbejdspladser. Pris 400 millioner kroner. Pris pr. flyttet eksisterende arbejdsplads godt 100.000 kroner.
]Montørordning: 700 nye arbejdspladser. Pris 63 millioner kroner. Pris pr. ny arbejdsplads knap 100.000 kroner.
Nyt forslag omfatter kun sejlende skibe
En montørordning har i en årrække været et ønske fra den maritime industri, og flere forslag er fremlagt for skiftende regeringer. Det ny forslag er dog væsentligt anderledes end det, der blev lagt frem for den daværende SR-Regering i 2012.
- Det er afgørende, at den ny ordning kun omfatter maritime montører, der bliver sendt ud fra Danmark til sejlende skibe. Forslaget omfatter ikke som tidligere arbejder, der foregår på udenlandske værfter. Vi sigter nu kun på det arbejde, der foregår til søs, siger Jenny N. Braat.
Ordningen vil gøre det muligt for maritime virksomheder at konkurrere med montører, der arbejder fra virksomheder ud fra andre lande. Forslaget betyder, at montører kan hjemtage viden om produkterne, mens de er i brug på sejlende skibe, og dermed fremme og fastholde innovation i virksomhederne.
Analysen blandt Danske Maritimes medlemmer viste, at der ved årsskiftet var 1.671 såkaldte maritime montører, hvilket omregnet til hele den danske maritime industri giver godt 3.000 maritime montører. Dansk Metal har medvirket i beregningerne, der ligger til grund for forslaget fra Danske Maritime.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Flere tog færgen
- Rederikoncern melder om fremgang i fragten på de fleste områder
- Det tog 14 timer at få tunnelelement på plads
- Havnesamarbejde skal bane vejen for vind-, offshore- og bulk-løsninger
- Geopolitisk krise kræver grøn brint til industrien og grønne brændstoffer til skibe, fly og forsvar
- Første del af tunnel mellem Danmark og Tyskland er på vej mod havbunden
- Transport- og logistikvirksomhed i Herning øgede sin omsætning
- Dansk rederi køber tidligere dansk færge af svensk rederi
- Kongeskibet lægger til kaj i Billund
- Kran i Køge kranede skrot op fra brand på skib
- Rederi-koncern fik et bedre første kvartal
- Investeringer prægede det nordiske resultatet hos tysk transport- og logistikkoncern
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |


.jpg)


