Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Store og små bilister kan bruge BroBizz på færgerne til de danske øer

Onsdag 4. november 2015 kl: 10:16
Af: Redaktionen

Fra onsdag bliver de danske øer lidt lettere tilgængelige for de rejsende. Et nyt samarbejde mellem rederiet Færgen og BroBizz A/S betyder, at bilister med en BroBizz i bilen, automatisk kan betale billletten via bizzen, der især er kendt fra Storebæltsforbindelsen

Store og små bilister kan bruge BroBizz på færgerne til de danske øer
BroBizzen kan med aftalen bruges til at afregne rejser til henholdsvis Bornholm, Samsø, Fanø, Langeland og Lolland.


- For danske rejsende er der tale om en god nyhed, fordi samarbejdet fjerner nogle af barriererne i forbindelse med danskernes rejseaktivitet. Det vil alt andet lige være en fordel at kunne gøre brug af det samme velfungerende betalingsmiddel, uanset om man rejser med færgen eller kører over en  bro. Samtidig er det med den nye løsning kun nødvendigt at registrere sine kontaktdata og kreditkortoplysninger ét sted, hvilket også vil gøre det nemmere og mere overskueligt at rejse i Danmark, siger Lindy Kjøller, der er salgs- og marketingchef i rederiet Færgen.

 
BroBizz kan i forvejen benyttes som betalingsmiddel på en lang række færgeoverfarter, betalingsveje og broforbindelser i Skandinavien, ligesom løsningen omfatter lufthavnsparkering i Kastrup og Billund samt gadeparkering i en række større europæiske byer.
 

Indlemmelsen af de danske øer via rederiet Færgen er seneste led i bestræbelserne på at udbrede brugen af BroBizz med det formål at gøre det lettere at være rejsende i Danmark og resten af Norden samt på længere sigt i flere lande i EU.   


- Vi er glade for, at samarbejdet med Færgen nu går i luften til gavn for vores kunder, som hermed får endnu en mulighed for at benytte BroBizz. Aftalen betyder, at kunderne fremover kan anvende deres BroBizz på stort set alle færgeruter i Danmark, og derfor er samarbejdet vigtigt for os i målsætningen om hele tiden at udvikle selskabets tjenester til kundens fordel, siger adm. direktør i BroBizz A/S Helle Bech.


 
Kunder hos BroBizz A/S, der ønsker at anvende deres BroBizz som betalingsmiddel på Færgens ruter, skal indgå en lokalaftale med Færgen, hvorefter de får tilgang til den nye service. Ligeledes har Færgens faste kunder, der hidtil har benyttet en såkaldt Færgen Bizz, i stedet fået tilsendt en BroBizz, som altså nu kan benyttes på alle Færgens ruter. For Færgens kunder følger alle priser, rabatter og fordele med over i den nye ordning, ligesom overfartshistorikken bliver overført, således at den lavest mulige billetpris kan opnås.  


Fakta om BroBizz A/S
  • BroBizz A/S, der er et 100 procent ejet datterselskab af Sund & Bælt Holding A/S, blev stiftet i 2008 som et led i forberedelsen til den kommende europæiske bompengetjeneste, der medfører, at bilister fremover kun skal have ét betalingsmiddel i bilen for at køre på betalingsveje i EU.
  • Der findes i dag godt 780.000 BroBizz’er fordelt på knap 620.000 aftaler.
 
Fakta om Færgen
  • Færgen sejler til henholdsvis Bornholm, Samsø, Fanø, Als, Fyn, Langeland og Lolland. 
  • Rederiets ruter giver øerne sammenhængskraft med resten af landet. 
  • Færgen udgør flydende broer til og fra de danske øer, så øboere og turister nemt og bekvemt kan rejse til og fra øerne.
  •  Færgen drives under det juridiske navn Danske Færger A/S. Rederiet er ejet af Clipper Group A/S og den danske stat, hver med 50 procent.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sønderjysk entreprenør har hentet ny tip-kærre i Hedensted
- Politiet siger 40-årig lastbilchauffør for uagtsomt manddrab
- Transportorganisation sætter stævning af ministerier i bero
- Afskaf 11 kg-reglen
- Lastbil ramte patruljevogn - en betjent mistede livet
- Ja til BRT-bus - nej til vejudvidelse på Ring 4 Nord
- Politiet har konstateret, at kontrollen er vanskelig
- Svensk lastbilproducent fortsatte som markedsleder for tunge lastbiler i Europa
- Sydvestjysk vognmand hentede to tiptrailere på samme tid
- EU's system for digital transportdokumentation er på vej
- Politiet uddelte mange klip til mobilsnakkende bilister i Aarhus
- Køretøjer under opbygning bliver fritaget for nye regler

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst