Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Aarhus Letbane får ny bestyrelse

Fredag 30. oktober 2015 kl: 13:57
Af: Redaktionen

Tidligere direktør i Arriva, Johnny B. Hansen, bliver ny bestyrelsesformand for Aarhus Letbane I/S. Den nye bestyrelse for Danmarks første letbane får også gavn af både en nuværende og en tidligere rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Dermed er der et indgående kendskab til kollektiv trafik rundt om bordet, når anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S tirsdag 10. november holder skiftedag i bestyrelsen. Samtidig overtager anlægsselskabet opgaverne fra driftsselskabet, således at den nye bestyrelse får ansvar for både anlæg og den kommende drift af Aarhus Letbane

Johnny B. Hansen er i dag direktør for busoperatøren Umove, mens de to rådmænd med erfaring fra magistraten for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune i den nye bestyrelse er rådmand Kristian Würtz (S) og tidligere rådmand Bünyamin Simsek (V).

 
- Jeg glæder mig over, at vi har fået sammensat en fagligt stærk bestyrelse, der kan fortsætte den afgående bestyrelses målrettede indsats og samtidig arbejde for at udbygge Aarhus Letbane med nye etaper. Ambitionen er, at Letbanen bliver Østjyllands svar på S-toget og derved forbedrer mobiliteten i hele regionen - Danmarks andet vækstcenter, siger Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard (S). 


I Region Midtjylland hilser regionsrådsformand Bent Hansen den nye bestyrelse og den nye formand velkommen.
 

- Johnny Hansen har mange års erfaring fra transportbranchen, herunder 11 år som administrerende direktør for Arriva Skandinavien. Han vil være i stand til både at realisere letbanens strategi i virkelighedens verden og samtidig have et fast blik på budgetoverholdelse. Begge dele er afgørende for projektets succes, siger Bent Hansen. 


Både Bent Hansen og Jacob Bundsgaard sender samtidig en stor tak til den afgående bestyrelse.


- Aarhus Letbane er et pionérprojekt, og der har været store udfordringer undervejs. Men bestyrelsen har i tæt dialog med ejerne været med til at holde kursen, så Aarhus Letbane nu er godt på vej, siger de samstemmende.


Udskiftningen af bestyrelsen for Aarhus Letbane I/S kommer efter, at staten tidligere i år konverterede sit bidrag til letbanen til et tilskud, og dermed trådte ud af selskabet. 


Den nye bestyrelse for Aarhus Letbane I/S består af syv medlemmer: 
  • Formand Johnny B. Hansen, direktør for busoperatøren Umove og tidligere direktør for Arriva og Better Place
  • Næstformand Christian Merrild, bestyrelsesformand for Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart og Monjasa A/S. Han har tidligere været statens repræsentant i Aarhus Letbanes bestyrelse som suppleant
  • Mette Skøt, forretningsudviklingschef i Danmarks Grønne Investeringsfond, tidligere partner i Implement Consulting Group. 
  • Kristian Würtz, rådmand for Teknik & Miljø i Aarhus Kommune og medlem af Aarhus Byråd (S). 
  • Bünyamin Simsek, rådmand for Børn & Unge i Aarhus Kommune og medlem af Aarhus Byråd (V). Tidligere rådmand for Teknik & Miljø
  • Poul Erik Christensen, regionsrådsmedlem i Region Midtjylland for de Radikale, bestyrelsesmedlem i blandt andet VIA University College og Skive Tekniske Skole
  • Arne Lægaard, regionsrådsmedlem i Region Midtjylland for Venstre, bestyrelsesmedlem i blandt andet Midttrafik og Nordisk Transportpolitisk Netværk

Ud af bestyrelsen træder - for anlægsselskabet: 
  • Formand Erik Jespersen, direktør for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune
  • Næstformand Lars Hansson, tidligere direktør for Regional Udvikling i Region Midtjylland
  • Erik Elsborg, civilingeniør, tidligere direktør i Banedanmark
  • Jens Erik Sørensen, direktør i Midttrafik
  • Suppleant: Lars Vildbrad, udviklingsdirektør i Region Midtjylland

For driftsselskabet: 
  • Flemming Knudsen, regionsrådsmedlem og tidligere borgmester i Aarhus 
  • Peter Thyssen, tidligere rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune 
  • Lisbeth Binderup, kommunaldirektør Skanderborg Kommune 

Om Aarhus Letbane 
  • Aarhus Letbane skal efter planen køre i 2017 og er ét af flere større byudviklingsprojekter
  • Aarhus Letbane har omfattende betydning for såvel trafikafvikling og byudvikling i hele regionen og har desuden stor bevågenhed såvel lokalt som nationalt, fordi Letbanen bliver den første af sin slags i Danmark




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Politikere i Frederikssund siger nej til tog-værksted
- Rederikoncern fragtede mere gods og flere passagerer i april
- DSB kørte med flere passagerer i første kvartal
- Politiet undersøger mulig pirattaxi
- Batteri-elektriske flexbiler får flere lademuligheder i Odense
- Politiet efterlyser fire mænd for røverier og tyverier i pirattaxier
- Landets veje lægger asfalt til mange køer
- En tredie færge over Øresund sejler mod en elektrisk fremtid
- Tysk busmagasin fik ledbusser linet op til test
- I 1920-erne kom Ford TT som bus i ministeriel modvind
- Taxi-sammenslutning har vendt underskud til overskud
- Fem-års jubilæum med gratis transport var tiltrækkende

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst