Nye tankpåhængsvogne passer til nye vægtgrænser
Mandag 9. marts 2015 kl: 10:37
Af: Redaktionen
Vægtoptimerede tankvognsopbygninger i aluminium, har leveret to tankpåhængsvogne med totalvægte på 30 ton til CHH Olietransport A/S i Faaborg. Claus Hedegaard Hansen fra CHH Olietransport A/S fremhæver kvalitet, service og egenvægt vigtigst, når han investerer i nyt materiel
Transportvirksomheden CHH Olietransport A/S råder i dag over ni tankvogntogs og en tanksættevogn. CHH Olietransport A/S kører især fyringsolie, diesel til landbruget og skibsbunkering for DCC og DLG i Region Syddanmark, der dækker Fyn og Syd- og Sønderjylland.
CHH Olietransport A/S nye tankpåhængsvogne, der skal kobles efter to eksisterende forvogne, der kører i toholdsskift, har en totalvægt på 30 ton og er forsynet med fire aksler.
- Den helt konkrete anledning til denne investering var de nye vægtgrænser, der gør det muligt for os at optimere vores drift. Når vi vælger HMK Bilcon skyldes det kombinationen af høj kvalitet, god service og den lave egenvægt. Driftsikkerhed er alfa og omega, for hvis vi ikke kan levere, så er der bare en anden, der kan. De to tankpåhængsvogne blev leveret en torsdag og var allerede i drift mandagen efter, siger Claus Hedegaard Hansen og fortsætter:
- Samtidig er flere liter per tur det samme som penge i banken. De nye tankpåhængsvogne lastes ca. to gange i døgnet og foretager mellem 1 og 30 leveringer per last afhængigt om de kører skibsbunkering eller med fyringsolie, så det bliver til mange ekstra liter om året.
De to nye anhængere fra HMK Bilcon er de to seneste af en lang række leveringer til den fynske transportvirksomhed ikke de første, som CHH Olietransport A/S har indkøbt. I Faaborg har hele vognparken opbygninger fra HMK Bilcon.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Bestanden er steget med 366
- Der er en forskel på 57 mellem nummer et og nummer to
- Batteri-elektriske lastbiler er nået 7 procent
- Politiet etablerer midlertidigt militært område i Køge
- Fire-akslet tip-trailer har Cramaro-rullepresenning
- Havne i Fredericia får ladestandere til lastbiler
- Efter seks månder er der en forskel på fire
- Pensionsselskab åbner nyt sundhedsfagligt center
- Efter en uge med ny EU-told er antallet af lavværdiforsendelser halveret
- Trailer med gående gulv kan rumme 91 kubikmeter
- Danmarks i dag eneste landsdækkende brevomdeler sætter nye postkasser op indendørs
- Vognmændene skal med i planerne for Danmarks totalberedskab
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




