Transportorganisation smider medlem på porten
Tirsdag 23. september 2014 kl: 18:45
Af: RedaktionenTransportvirksomheden Brge Ernø Transport A/S, som var hovedaktør i en udsendelse om magneter og fusk med fartskrivere på TV2 i søndags, er blevet ekskluderet som medlem af transportorganisationen ITD
Beslutningen om eksklusion kommer efter, at TV2 Nyhederne søndag bragte et indslag, hvor det fremgik, at chauffører hos Børge Ernø Transport A/S gentagne gange har manipuleret med kontrolapparatet for køre- og hviletid i virksomhedens lastbiler. Ulovlighederne var ved flere lejligheder sket på direkte opfordring fra virksomhedens ledelse.
ITD har sammen med virksomheden gennemgået sagen, og det har i store træk bekræftet oplysningerne fra TV. På den baggrund har ITD's bestyrelse truffet beslutningen om at ekskludere virksomheden fra brancheorganisationen med omgående effekt.
Eksklusionen sker med henvisning til ITD's etiske retningslinjer.
- Vi kan konstatere, at medlemmet i denne sag har forbrudt sig mod fem ud af seks kapitler i vores etiske retningslinjer. Det ser vi på med stor alvor. Ikke mindst fordi det er sket helt bevidst, og sikkerheden såvel som kollegiale hensyn til en fair og lige konkurrence er tilsidesat. Adfærd som den, medlemmet har udvist, opfatter vi som et levn fra en svunden fortid i erhvervet. Vi ønsker at sende et klart signal om, at erhvervets fremtid ligger hos professionelle og ansvarsbevidste udøvere, og det er dem, ITD er til for, siger ITD's formand Gert Jakobsen.
Børge Ernø Transport A/S vil tidligst kunne ansøge om genoptagelse af ITD om tre år, og genoptagelse af medlemskabet vil da afhænge af, at virksomheden overfor ITD kan dokumentere en fuldt lovlig og professionel drift i den mellemliggende periode.
Læs også:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Temperaturdata fra dyretransporter er til rådighed i store mængder...
- Hårdere straffe for miljøsnyd må ikke gå ud over vognmændenes retssikkerhed
- Politiet tog flyttemand i dokumentfalsk
- Mand i varebil forsøgte at snyde sig til pakker
- Lastbil kørte på tværs af motorvej
- Vognmand har fået en trailer til tunge kornlæs
- Ørsundsbroen lagde belægning til flere køretøjer
- Transport- og logistikkoncern har sat kinesisk el-lastbil i daglig drift
- Solcelleleverandør fra Vejle bliver medlem af alliance for solenergisk mobilitet
- Hvid trækker hentede rød fire-akslet asfalt tiptrailer
- Skatteministeren fastholder afgifterne på dieselolie og benzin
- Vismændene beskriver stress og arbejdsudbud i deres seneste rapport
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |



