Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Rigsrevisionen uddeler næser til DSB og Transportministeriet

Torsdag 21. juni 2012 kl: 09:56
Share  


Af: Mikael Hansen

DSB havde ikke styr på logistik og kapacitet på deres togværksted og heller ikke tilstrækkelig styring af økonomien, da aftalen fra 2009 med Ansaldobreda skulle implementeres. og Transportministeriet førte et utilstrækkeligt tilsyn med arbejdet. Det er hovedpunkterne i Rigsrevisionens markante kritik af DSB og Transportministeriet i den redegørelse, som blev offentliggjort den 20. juni 2012.

Da DSB i maj 2009 skulle overtage færdiggørelsen af de 83 IC4-tog og de23 IC2-tog havde de ikke styr på kapacitet og logistik på togværkstedet i Aarhus, og en væsentlig del af forsinkelsen i færdig- og klargøring af togsættene har denne årsag. DSB reparerede også andre fejl på togene, end dem der var aftalt med Ansaldobreda, og det var oghså med til at få økonomien til at løbe løbsk - så meget at kompensationen slet ikke vil kunne dække DSB's omkostninger. Og det var der tilsyneladende ikke noget udenfor DSB, der opdagede.

Det er nogle af de mere prekære detaljer, som kan findes i Rigsrevisionens beretning om DSB's og Transportministeriets håndtering af IC4/IC2-forliget fra 2009. Og det giver yderligere belastende indsigt i, hvordan DSB fungerede i Søren Eriksens direktørtid.

DSB lægger afstand til fortiden
DSB udsendte kort efter offentliggørelsen af Rigsrevisionens rapport en kortfattet pressemeddelelse, hvor den nuværende ledelse lægger afstand til fortidens synder.

Adm. direktør i DSB Vedligehold A/S Frank Olesen udtaler:
"DSB er enig i Rigsrevisionens hovedkonklusion. Vi anerkender, at vi i maj 2009 påtog os en opgave, som siden viste sig større end forudsat. Den situation har vi til stadighed søgt at afdække ved at iværksætte en række handlinger - for eksempel ved at udvide sporkapaciteten på værkstederne samt ved at ansætte flere medarbejdere, som også anerkendt af Rigsrevisionen. Vi ser nu fremad og fortsætter arbejdet med at få IC4 idriftsat med passagerer, " siger Frank Olesen.

Transportministeriet vil ændre procedurer
Løftet om skærpede tilsynsprocedurer i Transportministeriet er allerede indarbejdet i Rigsrevisionens rapport, og transportminister Henrik Dam Kristensen tager kritikken til efterretning.
"Jeg diskuterer ikke med Rigsrevisionen. Jeg kan se, at deres beretning indeholder en kritik af både DSB og ministeriet, og det tager jeg til efterretning", siger han til DR Nyheder.

Ministeren vil nu koncentrere sig om, at "sådan noget ikke kan gentage sig i fremtiden".
"Jeg vil komme med et lovforslag, når den nye Folketingssamling starter, som betyder, at når der i fremtiden skal foretages større materielle anskaffelser, så skal det igennem et lovgivningsarbejde i Folketinget. Dermed sikrer du åbenhed og involvering omkring det", siger han til DR Nyheder.

Læs også Rigsrevisionens konklusioner i transportnyhederne.dk i dag.



Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- EU-politikere vil hæve transportbudget betragteligt
- Færgerederier er tilfredse med dom over statsstøtten til Femern-forbindelsen
- EU-Domstolen har giver rederier ret i klage over støtte til Femern-forbindelsen
- Kombiterminalen på Esbjerg Havn har fået togbesøg
- Transportministre blev enige om rammerne for EU’s infrastrukturfond fra 2021
- Danmark får en ny togstation
- Betinget kontrakt på Femern-tunnelen er forlænget med et år
- Banedanmark flytter til Kalvebod Brygge
- Mere gods tager toget til og fra Hamburg
- Transportjuristerne skriver om kombineret godstransport og betydningen for cabotagekørsel
- Forhandlinger mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund er afbrudt
- Arriva har ombygget 10 togsæt til det nye signalsystem

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst