Nordjyllands Trafikselskab: Trafikaftalen er godt nyt for Nordjylland og den kollektive trafik
Onsdag 13. juni 2012 kl: 14:15
Af: RedaktionenLetbane, Rejsekort, ungdomskort, takstnedsættelser og supercykelstier. Den nye trafikaftale spænder bredt når der bliver delt 1 milliard kroner ud til den offentlige transport. Nordjyllands Trafikselskab peger på, at mange af tiltagende er til gavn for landsdelen
Planen om en letbane i Aalborg har i forbindelse med den nyligt indgåede trafikaftale mellemS-R-SF-Regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten fået et statsligt tilsagn om støtte, når den igangværende forundersøgelse er færdig.
- Letbanen i Aalborg er blevet set og anerkendt som et seriøst projekt med politisk opbakning. Aalborg er blevet hørt, og når vi i 2013 begynder vores VVM-undersøgelse, så støtter staten os med hele 50 procent af den anslåede pris på 12 millioner. Det er rigtigt flot, og det er en anerkendelse af projektets holdbarhed og potentiale, siger bestyrelsesformand for Nordjyllands Trafikselskab, Thomas Kastrup-Larsen.
Rejsekort og takstnedsættelser
At der er politisk velvilje overfor rejsekortet kan ses i forbindelse med den nye trafikaftale, som lægger op til gratis rejsekort til op mod én million danskere. Samtidig vil rejsekortindehaverne få adgang til besparelser på op til 20 procent udenfor myldretiden.
- Rejsekortet får et kæmpe skub fremad. Ikke bare et blidt puf, nej, der bliver virkelig vist en stor politisk vilje til at gøre rejsekortet til en succes. Der er blevet sat penge af til, at når den første million danskere køber et rejsekort, så siger forligsparterne: Tak fordi du har bestilt rejsekortet. I stedet for at betale 50 kroner til rejsekortet, har du de 50 kroner, og de går direkte ind på dit kort. Det er et fantastisk initiativ, som sammen med 20 procent lavere takster uden for myldretiden, vil komme hele Nordjylland til gode. Vi er en af de landsdele, som er længst fremme med at udlede rejsekortet, siger Thomas Kastrup-Larsen.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Cyklen og toget er hinandens bedste venner
- Høje brændstofpriser får bilister til at sætte farten ned
- Kulde og høje priser på benzin og diesel fik flere til at vælge vandvejen
- Sporarbejde i Aarhus betyder busser i stedet for letbanetog til Odder
- Aarhus-entreprenør med jernbanespeciale skal modernisere Københavns Hovedbanegård
- Københavns Hovedbanegård skal moderniseres - arbejdet vil stå på til en gang i 2028
- Færgefragten hos rederikoncern steg i marts
- 14-årig stjal bybus i Norge og kørte til Sverige
- Energiselskab åbner nyt anlæg med diesel og AdBlue til tunge køretøjer i Næstved
- Konstruktion over banegrav er svækket - cykelparkering lukker øjeblikkeligt
- Færge til ø i Lillebælt har sejlet i 50 år
- Svensk færgerederi og dansk pensionsselskab bliver medejer af nordisk færgerederi
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




