Transportministeren sætter nye mål for trafiksikkerheden
Mandag 8. februar 2010 kl: 10:02
Af: Jesper ChristensenNye kampagner mod for høj fart, udbedring af særligt udsatte steder på vejene og nyt sikkerhedsudstyr i bilerne er nogle af de initiativer, der skal gøre danskernes færdsel i trafikken mere sikker. Transportminister Lars Barfoed (K) spiller ud med "Nye mål for trafiksikkerheden"
Kampagner skal skabe mere bevidsthed hos danskerne om sikker færdsel ved at sætte fokus på nedsat hastighed og mere opmærksomhed i trafikken. Samtidig skal infrastrukturen ved særligt udsatte veje og kryds udbedres, så flere uheld kan undgås. Derudover skal teknologi som selealarmer, intelligent farttilpasning og forbedrede bremsepræstationer for busser og lastbiler skal være med til at gøre køretøjerne på gade og veje endnu mere sikre.
Det er nogle af de centrale punkter i det udspil, som transportminister Lars Barfoed (K) præsenterer med "Nye mål for trafiksikkerheden". De mange initiativer skal føre frem til målet om at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken yderligere.
- I 2009 var der en positiv nedgang i antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, men hvis vi sammenligner os med de europæiske lande, indtager Danmark en midterplacering i forhold til trafiksikkerhed. Det skal vi gøre bedre, siger Lars Barfoed i forbindelse med sit udspil om øget trafiksikkerhed.
Udspil skal inspirere
Lars Barfoed fremhæver, at "Nye mål for trafiksikkerheden" indeholder mange initiativer, som kan bidrage til at øge trafiksikkerheden. Det gælder kampagner og investeringer i bedre veje. Og det gælder fremme af mere sikre køretøjer og udvikling af nye og bedre viden på området. Alt sammen noget som kan være med at øge trafiksikkerheden for den enkelte dansker.
- Vi har allerede i dag et godt samarbejde med et bredt udvalg af aktører på trafiksikkerhedsområdet, og det skal vi bygge videre på. Det er mit ønske, at "Nye mål for trafiksikkerheden" kan bidrage med inspiration til det fortsatte arbejde med at skabe endnu mere trygge rammer for de danske trafikanter, siger Lars Barfoed.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Ny dieselmotor øger brændstofeffektivitet med op til fire procent
- Tre-akslet kærre er leveret med bagtip
- Netløsning kan løfte elektrificering et skridt frem
- Lastbilproducent vil investere 70 millioner euro i fransk fabrik
- Når man ikke kan køre under...
- Kronprinsen var med de sidste motorkøretøjer over den gamle bro over Storstrømmen
- Transportvirksomhed tog tre to-akslede trailere med gardiner
- Balance mellem mænd og kvinder skaber basis for et godt arbejdsklima
- Landtransport med fokus på vand har fået fire nye gardintrailere
- Speditører ser gode takter i regeringsgrundlag, men kan ikke finde transport og logistik mangler
- Speditionsvirksomhed er blandt Danmarks bedst ledede virksomheder
- Godstransporten skal højere op på den politiske dagsorden
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




