Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Skibet fisker efter det spiselige

Mandag 11. maj 2009 kl: 10:49
Af: Redaktionen

Skibet fisker efter det spiselige

På Norgeskajen på Hirtshals Havn blev der søndag holdt åbent skib på Danmarks nyeste og største konsumfartøj - HG 306 »Tobis«

Her på transportnyhederne.dk har vi fokus på transport og emner, der berører transportområdet. Derfor er det direkte fiskeri ikke det, vi skriver mest om her på siderne. Men i dag vil vi gøre en undtagelse og fortælle om Danmarks nyeste og største konsumfartøj - HG 306 »Tobis«, hvor der var åbent hus søndag. Og man kan jo sige, at når fangsten skal i land, skal den jo også transporteres...

Det er brødrene John og Niels Kjærsgaard fra Hirtshals, der har investeret 50 milloner kroner i Danmarks hidtil største konsumfartøj. Skibet har en længde på 39,95 meter, en bredde på 10,00 meter og en dybgang på 5,50 meter. Med de dimensioner har HG 306 »Tobis« en kapacitet, der giver en række nye muligheder i fiskeriet, samtidig med at selve udformningen af skibet også viser ind i fremtiden.
 
Det topmoderne fiskefartøj, kan håndtere søpakning af fangsten, og yderligere er der i skibet indrettet produktionsafsnit med fileteringsanlæg. Dette betyder, at HG 306 »Tobis« har mulighed for at lande færdige fileter til videre forarbejdning eller salg i detailhandlen.
 
Fartøjet er opbygget med fokus på en optimal håndtering af fangsten for at bevare den høje kvalitet af fisken blandt andet med isning direkte efter fangst. Samtidig er der skabt gode arbejds- og pladsforhold for besætning, som giver mulighed for at håndtere fisken på den måde, der bedst bevarer kvaliteten. Besætningen får desuden moderne forhold ombord med adgang til både satellit-tv og internet. Dermed understreger HG 306 »Tobis« sammen med John og Niels Kjærsgaards målrettede arbejde med det nye fartøj Hirtshals' fremtrædende position i den danske fiskerisektor.

Ved præsentationen af nye HG 306 »Tobis« i Hirtshals udtalte John Kjærsgaard:
- Det er en stor dag for os, og det er naturligvis med tilfredshed, at vi i dag kan vise det nye skib frem - især når prøvefiskeriet de seneste dage er forløbet tilfredsstillende. Det har været en spændende proces at designe og bygge skibet, og nu glæder vi os til at komme ud at bruge det, og specielt til at se, hvad det kan. Jeg tror at nye »Tobis« kommer til at betyde en del for dansk fiskeris fremtid, og især når det handler om kvalitet til glæde for forbrugerne og dermed kan vi også opfylde de krav, der stilles fra de store europæiske supermarkeder.
 
Kapaciteten på det nye fiskefartøj kan udnyttes ved at samle kvoter og havdage fra gamle HG 306 »Tobis«, samt yderligere tre større fiskefartøjer, der er opkøbt over de seneste år. De gamle fartøjer afvikles nu som "havdagebåde", og tages dermed ud af fiskeriet.
 
HG 306 »Tobis« blev døbt fredag 8. maj i Skagen, hvor skibet er bygget på Karstensen Skibsværft. Karstensen Skibsværft har over de seneste år bygget en lang række fiskefartøjer til det nordeuropæiske fiskeri, herunder flere fartøjer til Hirtshals, og herudover også fartøjer til blandt andet Skotland. Det nye fiskefartøj er dermed også med til at dokumentere de kompetencer inden for fiskeriet, som ligger i Vendsyssel.


Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havneselskab fra Fredericia kan blive medejer af havn i Thy
- Havnen i Aarhus bliver til et aktieselskab
- Tidligere havnedirektør bliver ny direktør for fragtmænd
- En del af havnen i Esbjerg bliver militært område i fire dage
- Fragtmængder og passagertal steg hos rederikoncern
- Dansk skibsfart står fortsat for en stor andel af den samlede danske eksport
- Limfjordshavn får militært område - midlertidigt
- Dansk-svensk havneselskab får støtte til CO2-infrastruktur
- Træsprit havner på Djurslands største havn
- En menneskelig fejl var årsag til sammenstød mellem hurtigfærge og havnekaj i Rønne
- Skibsfarten er et globalt erhverv, som bør klimareguleres på internationalt plan
- Klimaråd udforsker konsekvenser og valg for Danmarks næste klimamål

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst