Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Fredagsprofilen: Peter Thyssen, trafikrådmand i Århus

Fredag 30. januar 2009 kl: 11:58
Af: Mikael Hansen

Fredagsprofilen: Peter Thyssen, trafikrådmand i Århus

- Det er en historisk beslutning at letbanen i Århus nu kan bygges, siger Peter Thyssen (R)

Letbanerne i Århus og Københavns vestegn var en af knasterne i de strandede forhandlinger om en bred politisk aftale om statens trafikinvesteringer, men det endte som en solstrålehistorie for Århus. Peter Thyssen, radikal rådmand i Århus, har i mange år været én af letbanens varmeste fortalere, og han er begejstret. Han har kæmpet for letbanen gennem adskillige år, hvor projektet også er modnet til det nuværende stade. Det hele begyndte med et nostalgisk ønske om at få sporvognene tilbage i Århus men har udviklet sig til et visionært projekt, som skal forbinde to eksisterende lokalbaner med en letbane ad Randersvej til et helt nyt og effektivt nærbanesystem.

Hvad er det nyskabende ved letbaneprojektet?
Peter Thyssen: - Det er at skabe et helt nyt trafiksystem, som har betydning for pendlerne i hele Østjylland. Ved i den første fase at investere i 12 kilometer letbane kan vi dels forbinde de Odderbanen og Grenåbanen, dels kan vi give en højklasset kollektiv trafikbetjening til vækstområdet i den nordlige del af Århus - og potentialet i dette område er meget stort, tænk bare på Skejby Sygehus i den udbyggede form, erhvervsområderne i Århus Nord, de store boligområder langs Randersvej og de mange uddannelsesinstitutioner i området.

Hvorfor skal staten give penge til et lokalt projekt
Peter Thyssen: - Letbanen er et projekt med en meget stor rækkevidde langt ud over det lokale. Tænk bare på, at alle politiske enheder i Århus og omegn står bag projektet, og at det har betydning i hele regionen. Letbanen vil give den kollektive trafik i Århus et markant løft og vil begrænse trængslen, så det kan mærkes. Det passer desuden perfekt til regeringens målsætning om at flytte hver 10. bilist over i kollektiv trafik. Det statsligt tilsagn om 500 millioner kroner til letbanen i Århus er en historisk begivenhed, som ikke kun er en ballonudvidelse.

Hvad mener du med "ballonudvidelse"?
Peter Thyssen: - Det meste af investeringsplanen er jo forsøg på åbning af tilstoppede trafikårer. Mange af projekterne er udbedring af gamle skader både på jernbanen og på vejnettet, og det er da godt, at der bliver gjort noget ved det omsider. Men letbanen i Århus er altså anderledes, især fordi den arbejder med nye teknologiske løsninger, hvor traditionel jernbane og letbaner kombineres. Det er aldrig før gjort i Danmark. Gevinsten er jo, at vi i langt højere grad end nu kommer til at køre der, hvor folk har brug for at komme til og fra, og det vil betyde, at Odderbanen og Grenaabanen dels får nye tog, dels kan forvente en flerdobling i passagertallet, dvs. vi revitaliserer også de eksisterende baner med projektet. I senere faser kan de øvrige regionalbaner i området kobles på.

Kan de tekniske og sikkerhedsmæssige problemer løses?
Peter Thyssen: - Der er nok mange, der er betænkelige, og nogle af dem sidder i hvert fald i Trafikstyrelsen. Det har vi erfaret. Så der er et stykke vej endnu og nogle kampe, der skal kæmpes, før vi er klar med den tekniske løsning. Men vi har også været på besøg i Kassel i Tyskland, hvor man har en løsning, der meget ligner den vi gerne vil have i Århus. I Kassel kunne man fortælle om præcis det samme forløb, præcis de samme betænkeligheder fra det statslige myndigheder, men løsningen kom i hus til sidst. Kassel-eksemplet har gjort os meget optimistiske. Det kan lade sig gøre.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- 32 kilometer spor skal bane vejen for hurtigere tog på Lolland
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- Region og kommuner har spillet ud med fælles ønsker på trafikområdet
- Bropiller til ny jernbanebro bliver støbt direkte i havet
- Mandskab på Limfjordshavn løftede containerandelen til ny højde
- El-tog på Fyn får energi fra ny fordelingsstation i Marslev
- Rekordmange personer rejste over Øresund i 2023
- Trafikstyrelsen inviterer til konference om jernbanesikkerhed
- Ny og højere bro over bane på Vestsjælland skal erstatte lav bro

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst