Lastbilchauffør var påvirket af alkohol

Torsdag 15. oktober 2026 kl: 11:52
Af: Redaktionen

Tirsdag aften fik Østjyllands Politi et opkald fra en kvindelig bilist, der kørte bag en lastbil på motorvej E45 ved Randers. Bilisten fortalte, at lastbilchaufføren kørte og slingrede, og at hun havde en mistanke om, at chaufføren var påvirket af et eller andet

Vagtcentralen fik sat den kvindelige bilist i kontakt med en patrulje i nærheden, så hun kunne vise patruljen i den rigtige retning. Kort efter vinkede politipatruljen lastbilen ind til siden mellem Randers Syd-tilkørslen og frakørsel Sdr. Borup.


Politifolkene konstaterede, at lastbilen - en 36-årig rumænsk statsborger - virkede kraftigt påvirket af alkohol. Betjentene bad ham om at blæse i et alkometer, der indikerede, at han havde en promille over 2,0.


Da en promille over 2,0 betegnes som vanvidskørsel, og blev lastbilen beslaglagt med henblik på konfiskation. Lastbilchaufføren blev anholdt og sigtet for spritkørsel. Han fik taget en blodprøve, der skal fastslå hans promille.





Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.