Chauffør får bøde for at køre ind i en bro i Holbæk

Mandag 28. september 2026 kl: 09:39
Af: Jesper Christensen

Torsdag i sidste uge faldt der dom i en sag, hvor en nu 32-årig chauffør stod tiltalt for at have påkørt en bro på Valdemar Sejrsvej i Holbæk i november 2024. Chaufføren blev idømt en bøde på 15.500 kroner og en betinget frakendelse af førerretten

Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at chaufføren blandt andet blev dømt for af have kørt i sin lastbil, hvor kranen på lastbilen ikke sikret i korrekt position, så køretøjet blev for højt og ramte broen. Ved sammenstødet fik broen så omfattende skader, at den ikke kunne repareres og efterfølgende blev taget ned.


Ud over chaufføren var hans arbejdsgiver også tiltalt i sagen om broen, men arbejdsgiveren blev frikendt. 


Chaufføren blev samtidig dømt for flere gange at have kørt uden førerkort i lastbilens digitale takograf, som registrerer køre/hviletider. 


Virksomheden blev idømt bøde på 41.000 kroner for flere overtrædelser - at lastbilen flere gange havde kørt uden førerkort med to chauffører, manglende kontrol af takografen, og manglende virksomhedsnavn på lastbilen. Chaufføren og arbejdsgiveren har to uger til at afklare, om de vil anke dommen. 




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.