Hollandsk lastbilproducent har en serie nye produkter med p messeTirsdag 15. september 2026 kl: 13:49 Af: RedaktionenDAF Trucks introducerer en række forbedringer og nyheder på transportmessen IAA Transportation 2026, der finder sted i Hannover i dagene 15. - 20. september. De omfatter et bredt udvalg af nye akselkonfigurationer til både dieseldrevne og elektriske køretøjer, der tilbyder kundetilpassede løsninger til de forskellige transportopgaver Som en del af DAF Transport Efficiency-filosofien præsenterer DAF også forskellige nye funktioner og tjenester inden for oppetid, effektivitet og chaufførkomfort. På DAF Trucks viser på sin stand i Hal 21 på IAA Transportation 2026 sit sortiment af produkter og tjenester. Nye akselkonfigurationer til XD, XF, XG og XG+ dieselversionerne
Ny XG og XG+ Electric
Nye funktioner til forbedring af køretøjets effektivitet og sikkerhed
Til krævende opgaver, især inden for byggeri, præsenterer DAF en fabriksbygget fem-akslet 10x4 forvognskonfiguration. For at understøtte en høj nyttelast (teknisk totalvægt på op til 54 ton) og gode manøvreegenskaber har DAF's nye fem-akslede XD eller XF to styrede foraksler (8, 9 eller som noget nyt 10 ton) og en 34 ton triple bogie, bestående af en tandem og en løftbar, styret bogieaksel. DAF præsenterer også to- og tre-akslede løsninger til biltransport med chassishøjder på 83 centimeter, som er opnået ved at sænke affjedringen med 4 cm og bruge 22,5" hjul med lavprofildæk. Biltransportchassiset fås som XD, XF, XG og XG+, hvor XD-modellen omfatter versioner med et 18 cm lavere førerhus eller med skråt tag, så bilerne kan læsses hen over førerhuset. DAF har også sine batteri-elektriske lastbiler med på messen i Hannover. På nuværende tidspunkt kan DAF levere lastbiler med en rækkevidde på over 550 kilometer. Alle DAF Electric lastbiler anvender LFP-batterier (litium-jernfosfat) med otte års garanti. Batterierne er fri for både kobolt og nikkel, har høj termisk stabilitet og kan oplades dagligt op til 100 procent uden at gå på kompromis med holdbarheden. XG og XG+ Electric introducerer en ny standard De nye DAF XG og XG+ Electric repræsenterer et nyt DAF-niveau inden for chaufførkomfort. Deres førerhuse er 33 centimeter længere end den allerede rummelige XF, og kombineret med den ekstra højde resulterer det i et arbejds-, leve- og sovemiljø med en samlet volumen på op til 12,5 kubikmeter og en ståhøjde på op til 2,2 meter. Derudover udvider DAF Trucks sit sortiment af fuldt elektriske lastbiler til at omfatte et bredt udvalg af 6x2, 6x4 og 8x4 trækkere og forvogne til specifikke anvendelser og byggebranchen. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |