Islandsk rederi forlænger aftale med svensk øresundshavnOnsdag 26. august 2026 kl: 09:31 Af: Redaktionen![]() Eimskip's containerskib »Brúarfoss« ved kaj i Helsingborgs Hamn's containerterminal. (Foto: Helsingborgs Hamn) Den islandske rederikoncern, Eimskip, der har specialiseret sig i skibstransport og godstransport mellem havne i Nordeuropa og Nordamerika, har indgået en ny fem-årig aftale med Helsingborgs Hamn, der gælder fra januar 2027 til og med december 2031. Aftalen omfatter skibsanløb, terminaltjenester samt udvikling af lager- og kontorlokaler i havneområdet Samarbejdet mellem Eimskip og Helsingborgs Hamn går tilbage til 2017, hvor det islandske rederi valgte at flytte sit ugentlige anløb til Helsingborg. Beslutningen var en del af Eimskip's strategi om at videreudvikle og optimere sine godsruter samt styrke servicen til kunder med transporter mellem Norden, Nordatlanten og Nordamerika. - Helsingborg har været Eimskips udvalgte havn i Sverige siden 2017 og spiller en vigtig rolle i vores netværk mellem Norden, Nordatlanten og Nordamerika. Den nye aftale giver os et solidt grundlag for at fortsætte med at udvikle vores tjenester og skabe værdi for vores kunder i de kommende år, siger siger Gunnlaugur Grettisson, der er Eimskip's ledende direktør i Sverige. - Vi ser også positivt på Helsingborgs Hamn's igangværende investeringer og udviklingsinitiativ, herunder arbejdet med en ny containerterminal i det sydlige Helsingborg, et øget fokus på effektive toldprocesser og indførelsen af landstrøm. Det er vigtige skridt, der yderligere styrker Helsingborgs position som et bæredygtigt og konkurrencekraftigt logistikknudepunkt, siger han videre. Den nye aftale betyder, at Eimskip fortsætter med at udvikle sin virksomhed i Helsingborg i de kommende år. Som en del af aftalen vil et lagerlokal i tilknytning til Sydhavnen i den svenske øresundsby blive ombygget og tilpasset Eimskip's behov samtidig med, at tilstødende kontorlokaler moderniseres. - At Eimskip vælger at fortsætte med at udvikle sin virksomhed sammen med Helsingborg Havn er et stærkt bevis på værdien af vores langsigtede samarbejde. Siden starten i 2017 har vi udviklet både tjenester og faciliteter sammen, og den nye aftale skaber gode forudsætninger for fortsat udvikling i de kommende år, siger Sune Norup Christensen, der er kommerciel direktør i Helsingborgs Hamn. - Vi er meget glade for at have nået denne aftale. Eimskip er en vigtig partner for Helsingborgs Hamn, og vi ser frem til at fortsætte med at udvikle samarbejdet sammen i mange år endnu, siger han videre. Lidt om Eimskip: Eimskip er en islandsk rederikoncern, der har specialiseret sig i skibstransport og godstransport mellem havne i Nordeuropa og Nordamerika. Rederiet forbinder nordatlantiske havne med ugentlige ruter og tilbyder adgang til et globalt netværk af fragt- og logistikløsninger. Eimskip har en stærk position inden for transport af kølegods og opererer med regelmæssige anløb til havne som Reykjavík, Rotterdam, Grundartangi, Portland, Vestmannaeyjar, Aarhus, Helsingborg, Teesport, Halifax og Argentia (Canada). ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |